Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og ved et nærmere studium af nutidens egoistiske
stamme-religiøsitet (tribal religion), saaledes som denne har
ytret sig baade i England, Tyskland og Rusland, viser det
sig, at ogsaa den moderne videnskab bidrager sit til
nutidens militarisme. Ikke just en holdbar videnskabelig
lærebygning, men en ufærdig og ensidig retning inden den
neppe halvvoksne videnskab, sociologien.
At den moderne tyske og østerrigske storpolik (ligesom
den britiske under Chamberlain og Lord Salisbury) ikke er
upaavirket af den sociologiske lære om racekampens og
stammekrigens naturnødvendighed, dette faar man et sterkt
indtryk af ved at læse moderne tyske forfattere som den
før nævnte professor Hasse og en polskfødt Østerriger,
den berømte sociolog, professor Ludwig Gumplowicz.
Hos Leipzigerprofessoren Ernst Hasse ser man tydelig, at
den efter et stort kolonial-rige higende tyske nationalisme
er forbundet med en slags stamme-religiøs livsanskuelse,
som tror at have støtte i Darwins lære om livskampen[1].
Det fremgaar efter mit skjøn af ovenstaaende
undersøgelse, at forkjæmperne for fredssagen maa rette sin
opmerksomhed og sin kamp mod to mægtige modstandere
paa én gang: det militaristiske element i nutidens
verdenshandel og det ikke mindre krigerske element i nutidens
nationalisme og stammefølelse.
Ved første øiekast kunde det synes, som om udsigterne
for fredssagen ikke paa lange tider har været saa mørke
som nu. To af nutidens mægtigste livs-interesser, de store
staters handels-interesser og deres religiøs-nationale
stammeegoisme, synes begge i forening at umuliggjøre fredssagens
fremgang.
Men fremskridtet fra alle tidligere tider er i hvert fald
dette, at vi begynder at faa et klart indblik i aarsagerne
til nutidens og nærsagt alle tiders militarisme. Gjennem
hele den historiske tid har militarismen især havt to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
