Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det fortælles, at Bismarck angav som grund for sin
beskyttelsespolitik, at det havde vist sig, at Englands
frihandel var bare et skin; England havde faktisk mange
partielle monopoler.
Forholdet har vist sig at være dette, at de
forretningsdrivende, som har et overtag overfor udlandet, ønsker
frihandel, medens de, som føler sig underlegne, kræver
toldbeskyttelse. Mest anskueligt er kanske forholdet i
Frankrige, hvor de kornproducerende provinser (som ikke har
Nordamerikas fede præriejord) maa have protektion, medens
de væsentlig vindyrkende egne, med sine verdensberømte
vine, ønsker frihandel. I Storbritannien bestaar
frihandelens faste borg af de landsdele, som for en stor del lever
af eksporthandel og rederi.
Hele den merkelige bevægelse i retning af
toldbeskyttelse og toldkrig hænger paa det inderligste sammen med
den nuværende handels element af rovkamp.
Hele verdenshandelen er en form af kampspil, hvor
det gjælder at vinde det størst mulige personlige bytte,
ikke at udføre det høiest mulige arbeide. At skabe nye
værdier, til eksempel ved en genial opfindelse, dette er
fra et forretnings-synspunkt væsentlig blot et middel
til at vinde større eller mindre monopolfordele, ikke et
maal i sig selv.
Den økonomiske kappestrid gaar mere og mere
ligefrem og bevidst ud paa at sikre sig legale eller faktiske
monopoler, for kortere eller længere tid, — nu som i
gamle dage, omend i delvis nye former. Der er ialfald i
de store lande faa ledende firmaer, som ikke har ét eller
mange monopoler, i form af patenter (i England for 14
aar). Gjennem smaa forandringer af en opfindelse kan
patentet og derigjennem monopolet fornyes. Engelske
statsøkonomer (som professor Foxwell) har forlængst
fremhævet, at monopolernes vekst netop er en naturlig
følge af handels- og kontrakts-friheden[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
