Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og hvis det ved første øiekast kan synes nedslaaende
for fredsvenner, at deres sag er uløselig sammenviklet
med det store sociale problem, maa det paa den anden
side erindres, at denne sammenkobling vil have den følge,
at to forskjellige hære vil maatte rykke frem med forenede
kræfter: de for hvem fredssagen er en livssag, og de
samfundsklasser, som især lider under det nuværende
økonomiske kampspil. Fredssagen, som kræver intet mindre
end en stor ny epoke i statsdannelsens historie: nemlig
staternes og nationernes forening til en over-stat og
over-nation, — denne sag kan ikke tænkes at naa frem
til seier i nogen overskuelig fremtid uden ved hjælp af
folkemassernes mest nærliggende praktiske behov som
drivkraft, — et Niagara af kraft, som aldrig før har været
rationelt benyttet til at drive den høieste form af
kulturarbeide.
Og heri ligger ogsaa haabet for de erobrede folkeslag,
i alle verdensdele. Selve masserne inden erobrer-folkene,
som Briter, Russere, Franskmænd og Tyskere, er ikke
lykkelige og tilfredse. De lider under følgerne af det
samme økonomiske kampspil som de undertrykte folkeslag.
Saa er det nu, og saa var det i det gamle Romerrige.
Den militaristiske form af ekspansion medførte ogsaa
dengang ikke alene en undertrykkelse af fremmede folkeslag,
men ogsaa en indre sygdom. Der var en tid, efter hvad
der berettes, da 6 monopolister eiede halvdelen af hele
provinsen Afrika. Endnu for kort tid siden eiedes halve
Skotland af 70 personer, halve Irland af 744, halve
England med Wales af 4500.
Alene folk, som gaar med skylapper for øinene, kan
tro, at en saadan samfundsordning kan bestaa med
almindelig stemmeret. Stemmeret er bare et redskab, og til
hvad skulde folkemasserne bruge det mægtige redskab, som
er lagt dem i hænderne, om ikke til at søge at udjevne
de økonomiske vilkaar?
Den berømte engelske statistiker, Charles Booth,
har i sit store verk Life and Labour of the People (in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
