Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svækker hele samfundets sundhed“. Det er nødvendigt at
„drænere dette morads“.
Netop dette, at det mere og mere viser sig, at hele
nationens livskraft staar paa spil (og noget
lignende gjælder de andre ledende kulturfolk), er imidlertid
en kjendsgjerning, som vækker haab.
Underklassernes sag blir derigjennem til en nationalsag,
et livsspørsmaal for alle kulturfolk. En sag,
som før eller senere maa vække alle nationers sunde
livskræfter til udrykning.
Forholdet har efter al sandsynlighed været væsentlig
det samme i det gamle Rom i keisertiden, og hos de store
orientalske kulturfolk. Deres afblomstring og nedgang,
efter en viss tids seierrig ekspansion, har havt sin
hovedaarsag i denne rod-sygdom, underklassernes pauperisering.
Men forskjellen er især den, at vi nu eier erfaringen
om de tidligere kulturfolks skjæbne som en del af vor
store videnskabelige kapital. Det er neppe nogen
ugjendrivelig logik at sige, at siden det er gaaet saa og saa med
Romerriget og alle tidligere store kulturfolk, vil det gaa
ligedan med de europæiske folk. Snarere vil man kunne
sige: Siden vi nu ved, hvordan det er gaaet de tidligere
kulturfolk, kan vi tage advarsel af deres eksempel og slaa
ind paa en anden vei, medens det endnu er tid.
Den mest foruroligende af alle de mange
driftsomkostninger, som følger med det nuværende (og ældgamle)
økonomiske kampspil, er vel dette, at den store
økonomiske ulighed mellem over- og underklasser har vist sig
at medføre et omvendt udvalg i befolkningens tilvekst.
Hvis det endda havde været saa, at den voldsomme
økonomiske „kamp for tilværelsen“, mellem individer og
mellem folkeslag, havde ført med sig et „naturligt udvalg“ af
de mere livskraftige, og en bortelimination af de svagere,
da vilde den tro have været vanskelig eller snarere umulig
at rokke, at den gamle ordning er naturens egen ordning.
Men nu viser samfundsvidenskaben med sikrere og
sikrere tal, at den gamle form af økonomisk kampspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
