Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 13. De hvide folks verdenserobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
252
lov“ til at gjælde, medens egoismens moral maa være en
lov for det ene folk overfor alle andre folk, — dette blev
forbeholdt en moderne tysk professor, Ernst Hasse,
i w Die Zukunft des deutschen Volkstums“. Denne ung
domslærer ved et af Tysklands allerstørste og berømteste
universiteter (Leipzigs) taler om «nødvendigheden af, hvor
det gjælder folkesamfund, at lade egoismens moral
(udhævet af professor Hasse) træde istedenfor den i sam
kvem mellem individer tilladelige altruisme.“ Næstekjær
lighedens moral var altsaa i aar 1907 Btilladelig“ mellem
individer! 1
Et vendepunkt i historien vil efter mit skjøn datere sig
fra den stund af, da det blir almindelig anerkjendt, at den
nye livs-videnskab, rigtig opfattet, staar paa fredssagens og
ikke paa krigs-moralens side. I lys af udviklings-læren er
freds-sagens historie den, at freds-moralen eller den gjen
sidige hjælps livskunst har vokset frem, ikke med ét slag,
men skridt for skridt. Næstekjærlighed og samfunds
følelse maatte begynde som «næstekjærlighed“ i ordets
snevreste forstand, inden det mindst mulige kampforbund,
familien eller dens rudiment. Eftersom kampforbundet
voksede, udvidedes ogsaa den gjensidige hjælps rækkevidde
og radius. Fra familie-fred og stamme-fred naaede man
frem til landefred. Men det strider øiensynlig mod ud
viklingens lov at forsøge at blive staaende ved et saa ufuld
stændigt kamp-forbund som den enkelte stat, eller den
enkelte nation. Dette udviklings-trin svarer ikke længere,
hverken til vor moralske drift, eller til nutidens tekniske
og videnskabelige fremgang.
Det er betegnende, at den altomfattende menneske
kjærligheds ideal fremgik som en frugt af de antike folke
slags høieste kulturblomstring, i Kina og Indien, i Hellas
og Jødeland. Det var efter al sandsynlighed udviklingen
af store verdensriger“ i forbindelse med oparbeidelsen
1 Side 65 i det ovennævnte verk fra 1907 tales om die Notwendig-
keit, fur Volksgesammtheiten in die Stelle der im Einzelverkehr zulassigen
Moral des Altruismus, die Moral des Egoismus treten zu lassen.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
