Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 14. Loven om kultur-organernes harmoni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
265
holder en større naturkraft end det høieste fjeld eller den
høiste pyramide. Derfor var det, at menneskeskikkelsen
først hos Grækerne kom til sin fulde ret i kunsten, baade
i digtning og billedkunst. Det mest geniale ved Aristoteles’s
kunstlære er vel dette, at han (i sin bog om diktekunsten)
sammenligner et kunstverk med »et organisk hele“ zoon
hen hoion. Digterverket, siger han, maa være begrænset.
Ikke for stort; thi det hindrer oversigten og følelsen a
verket som et hele. Det maa være saa, at ingen del kan
lægges til og ingen del tages fra.
Det indiske heltedigt svælgede i det kolossale, det græn
seløse. Mahabharata tæller 100000 lange dobbeltvers.
Kot kunde gjerne vokse i det uendelige, ved tilføielser eller
dskud af joyeL^isodedfcafct føltes aldrig som afsluttet.
De indiske hefte lever kSKale, uoverskuelige tidsrum.
Wiswamitra gjør bod . i tusener af aar. Den første sagn
konges liv sættes til over otte millioner aar. Man beruser
sig i svimlende tal, i fantastisk eventyrlige skjæbne-omskif
telser. Fra grænseløs ulykke til grænseløs lykke, fra umaa
delig vellyst til umaadelig forsagelse. Mennesket voksede
op til en gud. Ingen indre lov eller grænse.
Selv perseren Firdusfs klassiske heltedigt fra middel
alderen omspænder et tidsrum af 2000 aar. Aristoteles
derimod priser Homer, fordi han ikke fremstillede hele
den troiske krig, men kun en del af den — saa meget,
som kunde danne et organisk hele. Han dadler dem, som
skrev en Herakleide“, det vil sige, alt det, som var
hændt Herakles.
Ligedan med de andre kunster. Den ægyptiske pyra
mide blev aldrig saa stor som muligt. Den bød forsaavidt
aldrig fuldendelsens hvile. Selv om den ikke netop voksede
saa at sige løgformig, det ene lag udenpaa det andet, som
enkelte har ment, kan det ialfald paavises, at t. eks. Cheops
pyramiden først blev bygget forholdsvis liden og senere
paabygget og forstørret gang paa gang. Bygningen blev
nemlig afbrudt, saasnart kongen døde. En ny konge be
gyndte paa en ny pyramide. Og det gjaldt derfor ikke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
