Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 14. Loven om kultur-organernes harmoni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
268
Vi forstaar efter dette, hvorfor menneskebilledet naaede
en saa overordentlig høi blomstring i græsk kunst. Men
nesket med al dets begrænsning var vidunderligt, naar det
var ypperligt i sin art. Selv de udødelige guder kunde
man ikke tænke sig anderledes end som menneskelig fuld
komne. Det generede ikke Grækerne, ialfald ikke i de
ældre tider, at selv de olympiske guder havde sin begræns
ning og endog sine svagheder. Derved blev de mere
levende og konkrete. Mere lig store mennesker.
Grækerne fordrede ikke af sine helte eller af sig selv
det urimelige eller det umulige. Ved at bruge al sin evne
kunde de naa til følelsen af det relativt fuldkomne. Den
«gudlignende“ Paris (som dog her streifes af digterens
ironi) siger i Iliaden (13de bog) til Hektor, at han og hans
mænd vil kjæmpe, saalangt kræfterne rækker. Men
»Udover evne kan ingen, selv ikke den ivrigste kjæmpe.“
Derfor blir de homeriske kjæmper ikke mindre ypper
lige i sin art, fordi om de undertiden flygter eller skjælver
for en overlegen modstander. Gudernes moder Hera blir
ikke mindre stor, fordi hun maa bøie sig for Zeus, naar
han rigtig blir vred. Endog Zeus maa til en viss grad
lempe sig for husfredens skyld. Og han vredes ikke, naar
Thetis minder ham om, at han engang trængte hendes hjælp,
da de andre guder havde bundet ham.
Saa glade var Grækerne i den menneskelige begræns
ning, i det rimelige og mulige.
I grunden ligger der allerede i Aischylos’s og Herodots
historiske filosofi en væsentlig rigtig forklaring af aarsagen
til de østerlandske despotiers afblomstring. Hele den
græske livskunst er bygget paa en dyb erfaring om den
«nemesis“, som følger med overgreb, eller social rovdrift.
Grækerne havde seet, hvorledes enkelte familier og slegter
gjennem overgreb paadrog sig en arvelig skyld eller be
lastning. Og fra de enkelte mennesker og slegter over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
