Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 15. Leo Tolstois kultur-problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
276
Den historiske erfaring lærer os, at det ene store kul
turfolk efter det andet har blomstret og afblomstret. Men
afblomstringen kan ikke bero paa selve kultur-fremgangen.
Denne har tvertimod hævet menneskene op over dyrene og
givet dem en voksende magt over naturen.
Paa lignende maade maa den statsøkonomiske lære
om en «tendens til tiltagende udbytte“ udvides til
en generel kulturhistorisk lov: Voksende mutualisme eller
gjensidig hjælp (mellem individer og samfund, og mellem
kulturmennesket paa den ene side og dets hjælpende
planter og dyr paa den anden side) medfører vok
sende produktionsevne og dermed voksende livs-energi og
kultur.
Hvis disse to hinanden modsvarende (eller „korrelative“)
kulturhistoriske love viser sig at kunne gjennemgaa den
videnskabelige kritiks ildprøve, vil det sees, at den nyeste
tids to største digterpersonligheder, Bjørnson og Tolstoi
ud fra et dybt og rigtigt livs-instinkt har kjæmpet for
Tolstois feiltagelse bestaar især deri, at han ikke har
seet, at statsdannelse med retsvæsen og handel kan om-
dannes efter dette princip.
Med Leo Tolstoi afsluttes rækken af den nyere tids
store kultur-profeter. Efter dem kommer den anvendte
kultur-videnskabs tidsalder. Digterne og seerne
har havt ordet. Ved at vække os til eftertanke, ved at
orientere os i den rigtige retning, har de gjort sin gjerning.
Herefter kommer turen til videnskaben, — den videnskab,
paa hvis fremgang kulturfolkenes skjæbne vil bero.
Afblomstringen maa hænge sammen med en bestemt
kultur-type, eller visse bestemte faktorer i de historisk
kjendte kulturfolks liv. Den statsøkonomiske lære om en
tendens til aftagende udbytte“ maa udvides til en
mere generel kulturhistorisk lov: Voksende rovdrift (over-
for muldjorden, med dens næringsplanter, de nyttige dyr
og især overfor menneskene) medfører aftagende produk-
tionsevne og dermed i længden tilbagegang i livskraft og
kultur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
