Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 15. Leo Tolstois kultur-problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
285
for upraktisk og uretfærdig, forsaavidt som den kapital, der
er anbragt i jord, blir stillet i en ganske anden klasse end
den øvrige kapital. Det britiske arbeiderparti (Independent
Labour Party), som med rette anser Henry George for
en fremragende og høisindet veibryder, men hans lære for
delvis forældet, vil derimod ved gradvis voksende pro
gressiv beskatning paa én gang af jordeiendom og af anden
kapital, ligesom af alle former af arv, socialisere lidt efter
lidt alle produktionsmidler og ikke blot jorden. Hellerikke
Georgeisterne holder nu længere udelukkende paa jord
beskatning (som jo forøvrig var de gamle franske fysio
kraters program).
Naar Tolstoi gjentagne gange har udtalt sig over
maade strengt navnlig om det tyske socialdemokrati
(som dog har gjort et saa banebrydende organisations
arbeide), hænger det sammen med Tolstois anarkistiske
fordom mod enhver, ogsaa en demokratisk, form af
statsmagt. Tolstoi ser ikke, at det gamle slaviske (og
gammel-ariske) landsby-fællesskab, med sin sedvaneret,
er en i grunden langt stivere og- ofte mere tvingende
form af samfunds-dannelse end den moderne rets-stat, med
dens skrevne, langt lettere foranderlige love. Og naar han
i modsætning til de tyske socialdemokrater lægger al vegt
paa individets etiske selv-udvikling, overser han, at den
individuelle udvikling afhænger for en overmaade stor del
af det omgivende sociale milieu. Selv Tolstoi er i grunden
ikke absolut anarkist, siden han sympathiserer med det
gamle landsby-fællesskab og endog med Henry George’s
socialisering af jorden ved stats-beskatning. Ved nærmere
studium af de sociale problemer tror jeg han vilde maatte
indrømme, ikke alene at en stats- og samfunds-forfatning
er uundgaaelig, men at den i enhver form virker op
dragende og karakter-formende paa de fleste individer.
Individets forhold til det sociale milieu er, ialfald i
nogen grad, som den enkelte plantes eller det enkelte dyrs
forhold til sit jordsmon og det omgivende klima: det maa
mere eller mindre adaptere sig efter milieu’et.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
