Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 15. Leo Tolstois kultur-problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Ingen kan tvile paa, at det for et flertal af menneskene
vil være langt bedre at vokse op i have-landsbyer, i
en religiøs stemningsluft, som forherliger arbeidet for det
fælles gavn, og under sociale vilkaar, som giver alle størst
mulig adgang til fra en tidlig alder at faa udviklet sine
evner, men ikke aabner noget menneske adgang til at
blive en pengefyrste paa andres bekostning, — end at
vokse op i trange million-byer, i overfyldte hjem og i vold
som kamp for rigdom, eller mod fattigdom, og under
en mere og mere forbitret klasse-kamp.
Hvor det gjælder husdyr og kulturplanter, lægger vi mere
og mere vegt paa kvaliteten. Men hvad menneskene angaar,
har det sidste hundredaars socialøkonomiske udvikling ensi
dig fremhjulpet en kvantitativ fremgang, paa kvalitetens be
kostning. Europas befolkning er siden begyndelsen af det
nittende aarhundrede vokset fra 175 millioner til over 400
millioner, foruden at henved 30 millioner er udvandret til
oversjøiske lande. I England og Wales er befolkningen,
trods udvandring, vokset til det firedobbelte antal. Men
samtidig er Storbritanniens befolkning i løbet af halvandet
hundrede aar gaaet over fra at være for det meste jord
dyrkere og friluftsarbeidere til at være industridrivende by
boere, som arbeider væsentlig inden døre, eller endog (for
700000 menneskers vedkommende) dybt under jorden.
Det kan med fuld sikkerhed siges, at den britiske nation
vilde have været væsentlig forringet i fysisk og moralsk hen
seende, hvis ikke en lang række af statssocialistiske fabrik
love, i forening med arbeidernes private sammenslutning i
fagforeninger og kooperative forbund, havde øvet en voksende
modvegt mod den socialøkonomiske ordnings ensidighed.
Naar man taler om statens overtagelse af produktions
midlerne som en altfor revolutionær foranstaltning, maa det
ikke glemmes, at det først og fremst er den nuværende
økonomiske samfundsordning, som virker revo
lutionær t. I nedbrydende retning, og det paa mere end én
maate. Alene hvad der ovenfor er berørt, nemlig at det ene
folk efter det andet omdannes fra friluftsarbeidende jorddyrkere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
