Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje avdeling - Dukken under tornerosen. Av Jørgen Moe - 86. III. Viggo. Med tegning av E. Werenskiold - 87. IV. Under tornebusken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke hadde lov at kløve pande-skaller hjemme i sit eget land,
selv ikke paa den borteste side av gaasedammen.
87. Under tornebusken.
En dag kom Viggo viking til sin søster. Han saa morsk
ut, hadde papirhjelm paa hodet, og trak øienbrynene tæt
sammen.
«Nu vil jeg røve piker; det er jeg faret ut for!» sa
han. «Du er for stor; men Lille-Beate tar jeg. Jeg fører
hende langt, langt bort, i det mindste til Eurujords-balcken,
og kanske like til hestehagen. Og du faar aldrig se hende
mer i dine dage.»
«Du er en slem gut og gjør ikke andet end ugagn;
det sa mor ogsaa her om dagen,» svarte søsteren.
«Lille-Beate har jo ikke gjort dig et grand; hun har ikke
engang sagt et ondt ord til dig.»
«Ikke gjort mig noget?» sa vikingen. «Stod hun ikke
igaar paa blomsterpotten under den store geranien, da jeg
kom og satte træhesten min der? Tror du ikke jeg saa,
at hun skjøv til hesten saa den faldt ned og brak det
venstre bakbenet? — Gjorde jeg min ret, saa burde jeg i
grunden hugge hodet av hende,» sa vikingen og prøvde
med fingeren eggen paa øksebladet.
«Hu! du er rigtig en fæl gut,» sa Beate; «men jeg
skal vel vite at gjemme Lille-Beate saa godt at du aldrig
skal faa dine blodige fingrer i hende. Det kan du lite
paa.»
Derpaa gik huu like til sin lille veninde og fortalte
hende for en slem gut Viggo var; han vilde myrde hende,
sa Store-Beate, og hun turde ikke læuger ha hende inde i
huset. «Men jeg vet godt hvor jeg skal gjemme dig henne
saa han ikke skal finde dig,» sa hun.
Saa tok hun den lille og gik med hende bak laaven
ti] et stort stengjærde. Op til gjærdet stod en tornebusk i
fuld blomstring og hængte sine blekrøde roser ned til alle
sider, saa det blev en liten duftende lovhytte; og der
skulde Lille-Beate leve i skygg og skjul og sitte paa en
Geranium: storkene!), St. Olavs-bloinst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
