Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte avdeling - Torbjørn og Synnøve. Av Bjørnstjerne Bjørnson - 258. I. Torbjørn og Aslak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Tonbj grtt og syndes-m-
258. Torbjorn og Aslat
Hun kaldte-3 Snnnove Solbalken, fordi hendes sars gaard laa paa en
batke hvor solen skinte fra den gik op og til den faldt. Der la sneen sig sidst
om hosten, der braanet det sorst om omtren- Da Synnode ookste til, sa de
fleste, at i tnands minde var ikke saa fager jente dokst op der i bygden som
Snnnove Solbakten. Var der paa gaaeden noget lanc, kid eller liten geis
som osantrivdes« eller en to som noget ondt var kommet over, blev det altid
git Shnnove til eiendom, og ntoren syntes at fra den stnnd kom det sig-
Torbjorn var son ao Stemnnd Granlien Gaarden kaldtes saa fordi
den taa midt i en stor granskog Ældste son paa den gaaeden hadde stiftedis
hettScenncnd og Torbjorn, og det ord gik, at han som hette Torbjorm hadde
ikke lykken med sig. Stemnnd vilde dog se om han ikke kunde rette paa dette-;
derfor var han streng mot gntten. Han syntes at enerke at Torbjorn hadde
et stridig sind. »Det skal plnkkes nt,« sa han til moren« og saasnart sonnen
var blit tre aar, satte faren sig stundom hen med ei ris i haandem tvang
ham til at lægge alle vedtroer tilbake paa sin pluds, ta op igjen den kop han
hadde kastet, klappe katten som hadde tlopet Men moren gik gjerne ut naar
det sind kom over foren. erre blev det for Tordjorn da de sit en ny tie-meste-
gnt« som hette Aslak;» for denne gntten var en lei gnt; han lærte Torbjorn
alt som galt var. Om disse to fortælles i det forste stakke. Det andet stykte
fortæller om Torbsorn og Shnnooe da de ntetes forste gang.
En sondag faren var i kirke, gjorde Torbjorn ngagn
hjemme. Aslak og han kastet snedall paa hverandre ,,Nei, nei,
dn kvreler migl« sa Tordjornz »ta os kaste sammen paa noget
andet-« Askak var strats seet-dig og saa kastet de først efter den
spinkle granen borte ved bnret, saa efter burde-ren, og endelig efter
burvindnet, k- ikke selve vindneh sa Aslak, men listen omkring det.
Torbsorn traf likevel rnten, og blev blek· »Py»t, hvem faar oite
det? Kast dedrel« Han saa gjorde, men traf en tit. »Nn dit
jeg ikke mere-« J det fannne kom hans ældste soster, liten Jugrid,
ut. »Kast efter hende, dat-’ Torbsorn var strakss rede, jenten
graat, og moren kom ut. Han dad ham holde inde. »Kast, kasti«
hoisket Aslak. Torbsorn var het og ophidset; han saa gjorde-.
»Jeg mener du gaae fra vettet,. jeg,« sa mat-en og rendte imot
ham- Han fore, hun efter — gaarden rundt; Aslak to, og moren
trnet Men der fik han ham fat oppe i en snedrive, og gav sig
ifrerd med rigtig at daenge ham- »Jeg slaae igjen, seg, det brnker
de heri« —- Moren holdt forundret inde og saa paa ham. »Det
har en anden Insrt dig-« sa han, tak ham stiltiende ved haanden
Bnrs 111aibod, stak-bur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
