Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte avdeling - Torbjørn og Synnøve. Av Bjørnstjerne Bjørnson - 258. I. Torbjørn og Aslak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
og leide ham ind. Han sa ikke et ord mere til ham, men stolte
godt for hans smaasoskende, og talte med dem om at nn kom fas-
snart hjem sra kirken Da begyndte det at bli dygtig hett i stnen.
Aslak bad om lov til at desoke en slegtningz det sit han stralsz
men Torbjorn blev meget mindre da Aslak var gaat. Han hadde
skygtelig ondt i maer, og dat saa klani i hceiiderne, at han soets
tet boken naar han tol i den- Vare mor ikke vilde sige noget til
sar naar han kom hjem; men at hede om det var han ikke god
sor. Alt han saa paa, stiftet ntseende, og stueuret sa: Bank, baak
— bank, bankl — Han blev med en gang saa god mot Jngrid,
at han gad hende en blank knap som han hadde faat ao Aslak
Hun tok ham om halsen, og han tok hende om halsen: »chere
nesle Jngrid min, er dn fint paa mig?’« —- ,,.Nei, oesle Tor-
bjornl Da kan gjerne kaste saa meget sne paa mig som du vil-«
Men der trampet en sneen ao sig nte i svalenl Det var ganske
rigtig fareuz han syntes mild og god, og det var endnu værre-.
·»NUP« sa han og saa sig omkring, — og det var forunderlig at
ikke stneuret rainlet ned- Muren satte ncaten frem. »Hoordan
staar det til heelt-’ spnrte foren, idet han satte sig og tok skeen op.
Torbjorn saa paa moren, saa taarerne kom ham i oinene »Aa —
jo,« sa han rent utrolig langsomt, og hun oilde sige endnn niere,
det saa han nok. »Jeg gaa Aslak lov til at gaa nt,« sah11n. —
Det var nu. den ga.ng, tænkte Torbjor11, — han tak paa at leke
med Jn»grid, som om han ikke tænkte paa nogen vel-dens ting
Saa længe hadde faren aldrig spist, og Tordjorn gav sig tilsidst
ifærd med at tælle hver bit; men da han kom til den fjerde, vilde
han se, hvor megethan kunde tælle op mellem den fjerde og femte,
og saaledes gik det isthkker sor ham. Endelig reiste faren sig og
gik nt«. Raterne, rnternel klirret det for ovene paa ham, og han
saa ester om de dat hele, de som var i staen Jo, de oar hele
alle sammen. Men nu gik ogsaa inoren nt· Tordjorn tok liten
Jngrid i fang og sa saa blidt at han forundret maatte stirre paa
ham: »Vi to skal leke gnlddronning i enge, vi«. Det vilde hun
da gjerne. Og saa sang han, mene benene skalv under ham:
Vesle blomme,
engeslilomme,
hor nu litt paa niigl ·
Og dil dn ocere ksreresten min,
saa skal dn faa en kaape fin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
