Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte avdeling - 261. Jeg synger for min lille ven. Finsk. Efter Rafael Hertzberg ved utg. - 262. Vesle-Marte. Av Hans Aanrud. Med billede av G. Wentzel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er det Jon Blund som kommer der?
Bys! liys! lian alt i gangen er,
og spør saa vart, om gutten min
er eiidda ikke sovnet ind.
Stig frem, stig frem til vuggen, du,
og bøi dig over barnet nu,
og naar du bar i fang det faat,
saa la det sove søtt og godt.
Ja, la det sove som en blomst
og blunde blidt som blad paa træ —
og slaa sit øie op og se
imorgen solens atterkomst.»
262. Vesle-Marte.
Det var tidlig om morgenen. Oppe paa en haug straks
ovenfor gaarden sat Vesle-Marte, en liten jentunge paa otte
aar, og saa paa skraa opover den store bjerkeli som strakte
sig i det uendelige bortover; bare øverst oppe var der en
morkere stripe, hvor granene begyndte at trænge sig
nedi-mellem. Av og til trak hun det rutete nakketørklæet bort
fra øret og lyttet spændt.
Nei, ingenting at høre! Det var da ogsaa svært saa
det trak ut iaar for der vilde komme rigtig ordentlig vaar
i luften! Det hadde jo været saapas varmt midt paa dagen
at sneen var gaat bort her paa solsiden, men over i
baklien laa den endnu i hvite strimer langs dalsænkninger og
bækkefar og sendte lrolde, isnende gufs over dalen saasnart
solen var nede. Slik hadde hun sittet og ventet hver
morgen de sidste otte dage; men først igaar var den
kommet, den milde varme som gyder sig ut over det hele, enten
solen er oppe eller ei. Og da hadde hun ogsaa med én
gang set hvordan bækkene vokste og fyldte dalen med sin
sus, og hun hadde set hvordan bjerkeknoppene med én gang
svulmet op og begyndte at briste, og idag kunde hnn
allerede se at der tittet lysegrønt frem i den milde morgensol,
som flammet ned over liene som et mægtig lyshav. Hendes
hjerte banket:
Nu kunde det ikke vare længe!
Rolfsen’. Læsebok for folteHkolen. I. «Riksmaalsutgave». 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
