Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte avdeling - 268. I den store stolen. Av utg. - 269. Fædrelands-salme. Efter J. L. Runeberg ved utg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stormen imot mig fra fjeldet. Sneen laa alentyk paa isen,
vinden pisket mig i ansigtet. Det gik fot for fot. Da var
det som det sang i ørene paa mig hele tiden: Vend om,
vend om; det nytter ikke. Men jeg vendte ikke om. Jeg
kom mig over fjeldet paa en arbeids-slæde, og paa den
anden side nede i dalen var det ingen sne. Der var det
haalke-fore. Karjolen skranglet nedover bakkerne i den mørke
natten. Nedenunder var elven færdig til at ta imot os, om
det skulde bære utover. Og skyssgutten trøstet mig bare
med de ord: «Her var det posten blev røvet ifjor.» Men
det var ikke postrøveren jeg var ræd for. Jeg var ikke
bange for at nogen skulde komme og ta mig. Jeg tænkte
paa ham som laa syk hjemme. Jeg var ræd at døden skulde
komme og ta min far. Kanske uten at jeg fik se ham!
Jeg maatte naa dampbaaten nede ved Lærdalsøren. Bare
den ikke gik fra mig! Jeg slog paa hesten; jeg lot staa
til utefter bakkerne. Jeg var ung, jeg var uvøren; jeg var
angst for min fars liv. Jeg naadde dampbaaten, netop som
den skulde gaa fra bryggen. Men inde i kahytten laa et
brev fra min bror. Der stod: «Nu maa vi brødre holde
sammen; vi har ingen far mere.» Jeg sprang ind i mit
soverum. Jeg kastet mig paa køien i den store
ulveskinds-pelsen. Aa, hvor det gjorde ondt. Det var som om det
blødde og blødde inde i hjertet mit; for jeg elsket min far.
Og nu vet du hvorfor jeg holder av Norge. Det er
min fars land, mine fædres land. Og hvis nogen kom og
tok det fra mig, hvis jeg mistet det, hvis det døde for mig,
saa vilde det gjøre mig saa bitterlig ondt; saa vilde hjertet
mit verke, som det verket den morgenstunden paa
Lærdalsøren da jeg fik min brors brev.»
269. Fædrelands-salme.
Du Herre, som er sterk og stor,
du verge vore fædres jord!
Vær du vort skjold i fred og strid,
i sorgens og i glædens tid.
Her ser vi hvad os huger bedst,
her har vi hvad vi elsker mest;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
