Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte avdeling - 269. Fædrelands-salme. Efter J. L. Runeberg ved utg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det land ei findes, fjernt og nær,
som er for os hvad dette er.
Her var jo vore fædres bo
og deres arbeid, kamp og tro;
her fik vi huset efter dem,
med samme liv og lod og hjem.
Og vore barn! Her skal de gaa
paa vore veier frem og faa
hvad vi har hat, hvad vi har set,
og be til Gud, som vi bar bedt.
Ja skjerm, o Gud, vort kjære land
fra fjeld til fjeld, fra strand til strand,
sænk over det din milde vakt,
lik morgendug paa engen lagt.
Du verne og velsigne hver
som er det tro og har det kjær;
men den som øde vil dets fred,
ham slaa du i din vælde ned.
La det faa bli og være dit,
og være trygt og være frit
og rikt paa raad og kjærlighet,
og la din aand faa være med.
Du løftet det av mørke op
som blomsten av en lukket knop;
til sidste stund, du Herre Gud,
la det i lys faa vokse ut.
Men lyset er dit eget ord,
en sol for himmel og for jord;
la den i al sin glans faa staa
og aldrig mere fra os gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
