Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Dyreliv - 33. Beveren. Efter Robert Collett o. fl. ved utg. Med tegning av K. Uchermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke ba det svære træet over sig. Men han kommer igjen
straks. Han skræUer barken av de tynde grenene og æter
den; de ytterste smaa kvistene æter han med blade og alting.
De store, svære trær fælder han kun for matens skyld,
men er trærne unge og middels-store, har han bruk for
hele træet; han skal bygge eller bøte paa huset sit. Og er
han en god tømmerhugger, saa skjønner han sig ogsaa paa
fløting. Først skjærer han stokkene og grenene istykker
og trækker dem ned til elven, og lar saa den fløte dem
dit hvor han har sit bo. Kommer noget paa grund, saa løser
han det; er det for litet strøm, saa svømmer han selv
av-sted med tømmeret mellem forbenene.
Beverens hus eller hytter er hos os avlange og ligner
en bakerovn. Den ene ende ligger skraat opover
elvebredden, den anden under vandet. Derfor er beverhytten lang,
forat dyret kan være tryg paa at ha vand i den aaret rundt.
Hos os kan den være indtil femten meter.
Et stykke fra ser beverhytten ikke videre staselig ut.
Du kunde tro at det bare er jord og sten og kvist som har
samlet sig i en krok i elvekanten; men kommer du nærmere,
saa ser du at der er bygget, og bygget godt. Stundom er
det en væg i midten, som deler hytten langsefter i to rum.
Oppe paa taket lægges de unge kvister, og de skyter ofte blade
om vaaren; av og til er det en græstne mellem den jorden som
beveren har bygget med, og her blir da græsset ved at vokse.
Og beveren bygger ikke bare hus, han bygger ogsaa
dammer, forat han kan ha passelig vandstand. Han graver
grøfter eller kanaler, hvis det er for langt mellem elven og
trærne han skal bruke. I Nordamerika er det slike kanaler
paa kryds og paa tvers bortover marken; der kan en ogsaa
se dammer som er halvandet hundrede meter lange. Slike
dammer bygges hvor der ligger mange beverhytter i
nærheten av hverandre; stundom har beveren bygget paa dem
i hundreder, ja tusener av aar.
I gamle dage var det bever i Norge næsten overalt
hvor det var vand og løvskog. Nu kan det vel ikke være
mer end mellem 100 og 150 i hele landet; det er mest ved
Dam, ber: dæmmng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
