Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Dyreliv - 36. Fugleberget. For læseboken av Carl Schøyen. Med billede av Karl Uchermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skarvet fløi os forbi, vildgjæs snadret, og henover havet
rok glitrende maakeskyer. Sona vi nærmet os øen,
tiltok fugleskrikene i styrke, og vi hor te ikke mere de
enkelte fugler, skrikene smeltet sammen til et øredøvende
brus. fra havet kom krykkjerné og lunnefuglene i sværmer
paa hundreder og tusener. Og nye sværmer hvirvlet ut fra
fjeldvæggen. Det flimret som solvfnug i millioner vinger . . .
Allikevel maatte der flndes langt flere fugler paa selve
fjeldet. Det saa ut som der laa høi sne i hver revne, hvert
skar. Men det var hvite fugler bryst ved bryst. En vseldig
hule næsten kløvde fjeldet. Øverst oppe var den smal, men
nedefter vidde den sig i mægtig bredde . . . Store
fugle-sværmer røk ind og ut, som travle bier av en kjæmpekube.
Baade over fjeldet, paa fjeldet og inde i fjeldet var der
fugler . . .
Vor ba;it strøk nær indunder øen. Langs stranden og
paa stenene og græsbakken sat lunnefuglen tæt i tæt. De
dreiet nysgjerrig sine brede papegøieneb efter baaten. De
øverste kom flagrende nedover mot stranden og samlet sig
paa stenhellerne. Paa en enkelt sten talte vi flere
hundrede ... Vi seilte rundt en odde og la til ved øens eneste
landingssted.
Opover.
Nede paa stranden brændte vi begge av vore dobbeltløp,
og de fire skud drønte mot fjeldvæggen. Vi kastet vore
geværer fra os, Helge stak salongriflen under armen, og saa
sprang vi opover den bratte bakke mot fjeldet. Men vi
maatte snart stanse: Vore skud hadde gjort en
ubeskrivelig virkning. Op av græsbakken, fra et utal av huller,
myldret lunnefuglen i tusenvis, like foran vore føtter
sinat de frem av jorden. Og over os hvirvlet vældige
skyer av maaker og alker ut fra fjeldvæggen. Disse
vin-gede hærskarer mørknet himmelen for os og tok solen bort.
Det forekom os at skrikene maatte overdøve de største
fossefald. Der var ikke ørens lyd . . . Fuglene strøk
overalt forbi os, skar mellem vore ben, under vore armer, streifet
os med vingerne i ansigtet. Vi blev svimle av dette yrende
Rolf sen: Læsebok for folkeskolen. II. •Riksmaalg utgave* 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
