Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Dyreliv - 36. Fugleberget. For læseboken av Carl Schøyen. Med billede av Karl Uchermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iiv og maatte sætte os paa bakken og- vente. Men længe var
det som uroen stadig tok til; nye vældige fugleskyer kom fra
havet og hvirvlet ind i dette himmelens veir som kokte om
fjeldet . . , Det var som det aldrig skulde bli roligere.
Først da enkelte flokker igjen strøk tilhavs, fulgte andre
efter, og det begyndte langsomt at lysne omkring os . . .
Vi reiste os og gik opover bakkeskraaningen. Høiere oppe
blev stigningen brattere, og vi maatte krype. Den
græs-klædde skraaning var her overalt gjennemhullet av
lunne-fuglens underjordiske ganger. Banket vi mot torven, hørte
vi hvor grunden var truende hul. Store jordflaker løsnet
under vore føtter og trillet nedover mot fjæren. Vi maatte
klamre os fast saa godt vi kunde . . . Siden blev
skraa-ningen mindre steil, og vi kunde igjen gaa opreist. Ofte
holdt vi paa at træde paa lunnefuglene, som overalt sat
i indgangen til sine reder. Helt op til faste fjeldet sat
de tæt. De trippet bare saavidt til side hvor vi gik, eller
de smat ned i sine dype underjordiske ganger like foran
vore fotter . . . Først i selve fj eldet fik vi fast grund.
Her oppe i skar og kløfter bodde maakerne, og endnu høiere
oppe alkerne. Vi fulgte en avsats langs fjeldsiden, og
av-grunden aapnet sig under os. Det var svimlende at se
ned i dypet, hvor en yrende mængde fugler stadig krydset
luften . . .
Ørnen.
Helge gik videre for at søke efter vei. Imens satte
jeg mig paa «hylden» og ventet. Jeg saa paa klippeøen
under mig og tænkte paa eggsankerne, som lot sig fire i
sine taug utover slike fjeldsider; her hang de svævende
mellem himmel og jord, mens de ribbet rede efter rede.
Med ett syntes jeg at fuglemasserne omkring fjeldet
økte, og at skrikene igjen tiltok i styrke og ildskhet. Længer
borte, hvor hylden var ganske smal, saa jeg Helge. To
ganger løftet han sin salongrifle, saa det blinket i løpet.
Hyldc: fjeklavsats.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
