Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fra sagaen - 85. En vise om Snegle-Halle. Av utg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maten var knap og hugen stor;
for slik var det støt med Halle.
Kongen han kakket og gav sit bud
— han gav sit bud, han gav sit bud: —
«Skutelsveiner, bær maten ut!s
«Bær hellere indI» sa Halle.
Halle han var saa djerv en dreng
— saa djerv en dreng, saa djerv en dreng, —
ropte: «Jeg vil gaa mæt i seng —
for én gangs skyld,» ropte Halle.
Fort han av fatet en ribbe tok
— en rijjbe tok, en ribbe tok; —
hirden sultet, men Halle gnog,
og kongen, han saa paa Halle. —
Harald han vandret med sine mænd
— med mange mænd, med mange mænd; —
Halle han traver forbi. «Hvorhen?» —
«Ut efter melk,» sa Halle.
«Sulteforer da mænd og naut
— mænd og naut, mænd og naut, —
saa vil jeg koke mig selv min graut,
med smørøie paa,» sa Halle.
Halle han sat med grøt mellem knæ
— grøt mellem knæ, grøt mellem knæ; —
Harald konge var lynende vred,
kongen var vred paa Halle.
Kvelden kom, da tok han et trug,
— aa for et trug, aa for et trug! —
«Her har du kjørel som du har hug;
æt dig nu mæt da, Halle!»
Kakke: banke. — Skntelsveiner var hirdfolk som hadde at
slelle for kongen og hans msend ved bordet (av akutillt bord). —
Dreng, her: mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
