Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fra sagaen - 85. En vise om Snegle-Halle. Av utg. - 86. Sigurd Raneson. Efter Øverlands norgeshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halle han aat under draget sverd
— under draget a verd, under draget sverd. —
*Æt eller dø! — du er vel det værd.»
Kongen var vred paa Halle.
Snegle-Halle var stedt i nød
— var stedt i nød, var stedt i nød:
-«Dræp mig, konge, men ikke med grøt,
ikke med grøt,» sa Halle.
Kongen sendte sin dverg avsted
— Tuta han het, Tuta han het; —
en helstekt gris, det hadde han med,
det hadde han med til Halle.
*Hør nu, Halle, hvad jeg dig raar
— hvad jeg dig raar, hvad jeg dig raar: —
Kvæd et vers før grisen dig naar!
Et vers — eller døden. Halle!»
Halle han gren paa gammel vis
— paa gammel via, paa gammel vis: —
«Kongens gunst og en helstekt gris,
det er sjelden kost, det,» sa H:\lle,
Tuta trippet, og Halle kvad
—■ og Halle kvad, og Halle kvad: —
Halle kom først, da var han glad:
«1 kveld blir jeg mæt,» sa Halle.
86. Sigurd Raneson.
Sigurd Raneson var gift med Sigurd Jorsalfarers faster
Skj alvor. Han hadde staat i stor yndest hos kong Magnus
Barfot, og hadde av ham faat finnefærden som len.
Engang kongen blev vred paa Sigurd, skjeldte han ham ut
for en tyv, og sa at. han snøt ham paa fmnehandelen.
*Du betaler mig ikke mer end halvdelen av hvad der til-
Finnefasrden: retten til at indkrsve skatten av finnerne og
til at handle med dem. — Len: ombud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
