Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Fortællinger og digte - 91. Karl Linné’s barneaar. Ved utg. Med billede efter portræt - 92. Prestedagen. Av Rasmus Løland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og nu læste de sammen. Og Karl spiste ved hans
bord, og gik til de syke for ham.
«Den mand er jeg tak skyldig,» skrev han siden, «saa
længe jeg lever; for han elsket mig, — ikke som en
di-scipel. men som sin son.»
Naar Karl Linné slap bokerne ora blomster, saa var
det bare for at søke blomstene i have og paa mark. Især
var der et bækkeleie i nærheten av byen som han elsket.
For opover bakkeheldet paa begge sider vokste de
sjeldneste urter. Her kjendte han sig som i paradis.
Fra Lund kom Karl Linné til U ps al a, og herfra gjorde
han mange lange reiser for at studere Sveriges planter.
Han var i Lappland, som næsten ingen kjendte dengang, og
hvor det var utrolig vanskelig at komme frem.
Han naadde helt til Folden i Nordland. Han var paa
Oland og paa Gotland, i Vestergotland og Bohuslan.
Saa blev han professor i Upsala. Hans navn fløi over
verden. Fra alle land strøm me t unge mænd til for at
hore paa ham. Og han gik i den store botaniske have og
lærte dem og fortalte ora blomstene og deres natur —
likesom hans far engang hadde gaat og fortalt ham i
preste-gaardsbaven i Stenbrohult. Bare det at sønnen visste saa
uendelig meget mere; ja mere end nogen hadde visst før ham.
92. Prestedagen.
Sjaa um desse smaagutarac i stykket um lomereiret, nr. 16.
Skuleborni fraa heile krinsen var alt samla utfyre
skulehi.adøri daa dei kom der, han Paal og han Andres og
han Kolbein og liiin Gunnar. Dei var bleike og hirne
mange av dei og. Berre nokre av dei største stod som
ingen ting var og lo endaatil. Ja so stode kunde dei vera
i leksorne!
Presten var alt komen og sat inni skulestova. So kom
skulemeisteren ut og ropa deira inn; han var kyrkjeklædd og
hadde fint kjemt haar han og i dag. Dei fire gutarne
heldt seg etter alle dei andre og sette seg paa nedste
benken, og det var berre so vidt dei vaaga aa glytta upp paa
Krins: (skole)krcds. — Hiren: sløv, sl.ip.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
