Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Fortællinger og digte - 98. Fangen paa Akershus. Efter C. Snoilsky ved utg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
timerne — aa, de er tunge og traa;
jeg ser av en gløtt at fjorden er blaa,
og at himlen der oppe er ren.
Jeg har vel og været sterk og ung,
— det monet nok eter hvor jeg drog
—-med gods og gaard og med pengepung,
til vrede snar og med haanden tung —
jeg sa ikke fra før jeg slog.
Nu er den knækket i slaveri,
min ranke, spændstige krop;
min magt er brutt og mit mod forbi;
jeg vet at aldrig jeg skal bli fri
for døden vil løse op.
La dreierbænken og høvlen gaa!
Det stunder til julens fest;
jeg snekrer her, for at more de smaa,
en ganger med guldhov, en ganger graa —
og en prægtig stue dernæst.
En stue hvor det er bjerk omkring
og saa en brusende fos,
en rummelig kirke med alter-ring,
hvor barnet kan bede om alle ting —
slik som hjemme hos os.
Til jul det stunder; jeg stræver traat,
at alt kan bli f ær dig og pent;
Æien doktoren rister paa hodet saa smaat,
og vakt-karen hvisker — jeg hører det godt —:
«Nu gaar han i barndommen rent.»
Men bryter den signede julekveld frem,
da glædes jeg gamle skarn;
Spændstig: myk, sprætten. — Dreierltænk, norslc: svarve*
stol, svarvebæuk, — Skarn, lier: ilaarlig, uduelig menneske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
