Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Fortællinger og digte - 98. Fangen paa Akershus. Efter C. Snoilsky ved utg. - 99. Martins gave. Efter K. Gerok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit fattige leketøi finder et kjem,
det flytter fra fangerummet til dem
Bom gitter med glade barn.
Mor staar ved træet og tænder paa,
slik var det — slik var det jo før;
der inde i kammeret tramper de smaa,
de smaa bitte sko, for de kan ikke staa,
de vil ind ad den stængte dør.
Der kommer en aften, — det vil nok ske,
at det banker ber paa min karm;
da skraper Gnldhov i gaardens sne,
og ben ter mig dit hvor lys er at se,
og en far som aapner sin arm.
99. Martins gave.
Naar det liostner, og du ser
bjerken gule blade bær,
og naar skodden kold og graa
ligger over vei og vraa; —
og naar sneens lette fnug
væver vinterens kvite duk, —
tænk,mit barn, paa dette sagn!
det vil gjøre godt og gagn:
Sidder Sankt Martinus red
brynjeklædd fra borgen ned;
ban var rank og han var høi;
kappen vidt for vinden fløi.
Under portens høie hvalv
stod en fattig mand og skalv;
hadde søkt for stormen ly, —
drog sig unda, ræd og sky.
Dette syn den steike slog.
Sverdet han av balgen drog,
skar itu sin kappe, gav
tiggeren en hælvt derav.
Fattig mand som fjetret stod;
ridderen var like god,
tok den halve kappe med,
og fik seier der han stred.
Hvilte saa sin trætte krop,
men blev vakt av søvnen op;
og i straaler stod for visst
ved hans leie Jesus Krist.
Herrens søn for visst det var;
kappens ene hælvt han bar,
sagde med et kjærlig blik:
«Det var jeg som gaven fik.»
Smaa bitte: ørsmaa. — Karm: vinduskarm. — Vraa: «ro, kraa.»
Hvalv: livælving. — Balg: slire. — Sagde: sa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
