Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Fortællinger og digte - 99. Martins gave. Efter K. Gerok - 100. Kong Edvin. Fra Bedas kirkehistorie ved R. Flo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar det høstner, og 1 ser
bjerken gule blade bær,
og naar skodden kold og graa,
ligger over vei og vraa; —
og naar sneens lette fnug
væver vinterens hvite duk,
vil jeg bede høi og lav
mindes hvad St, Martin gav!
Ser I hvor en gammel mand
ikke mer sig berge kan,
hvor et barn med nøken taa
skal i sne til skolen gaa; —
eller hvis en mor I ser
skjælve i de tynde klær,
mens den magre, syke barm
knapt kan holde gutten varm:
husk da paa hvad Herren bød,
byd din haand og bryt dit brød;
og i kulden uforsagt
skjær det halve av din dragt.
Engang, naar du staar for Gud,
bærer Frelseren dit skrud,
siger med et kjærlig blik:
«Det var jeg som gaven fik.»
100. Kong Edvin.
Det land som nordmændene alt fra gamle dage har hat mest
samkvem med, er England.
Her var det ogsaa vore forfædre lærte
kristendommen at kjende; for England var blit kristnet henved 400
aar tidligere end Norge.
Den mægtigste konge i England paa den tid var Edvin, som
var konge over Northumberland og flere andre smaariker.
ham er det byen Edinburg har sit navn.
Efter
Han fridde til en kongss
datter, som hette Edilbjørgz men hun var kristen og vilde ikke egte
en hedning. Saa lovte han hende at han ikke skulde gjøre noget
som var hendes tro imot, og at hun og hendes følge skulde faa
dyrke sin gud i fred; kan hænde han ogsaa selv vilde gaa over til
hendes tro, dersom hans vismænd fandt at den var hellig og fra
Gud. Kongsdatteren trøstet sig da til at gi ham sin haand, og
drog til hans land med et følge av kristne mænd og kvinderz mel-
lem dem var munken Paulinus, som blev viet til bisp· · .
Men Edvin var en tænksom mand, og var længe tvilraadig,
endda der hændte ham mangt som kunde tydes som merkelige
varsler· Saaledes skedde det aaret efter at der kom en utsending
til ham fra en konge syd i landet. Det var endda paaskedag, og
manden træder ind i hallen, likesom for at frembære et bud fra sin
herre, men drar i det samme en lang tveegget kniv av sliren under
Skrud: klædniug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
