Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Fædrelandet - 127. Den fremmede. For læseboken av J. Tjomsland - 128. Gutten fra Lombardiet. Av Edmondo de Amicis. Med billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dumpe lyd hver gang et tungt legeme faldt til jorden.
Gang paa gang forsøgte de engelske tropper at sætte sig
til motverge; men intet nyttet — angriperne sopte alt med
sig. Vildere og vildere jog dette dødens tog ut i mørket;
av Englands stolte hærer var nu kun nogen sørgelige
rester tilbake.
Det var atter nat. Atter blaffet baatene urolig i
nattevinden som igaar kveld; men ikveld klang hakker
og spader i den stenete jord — det var boerne, som begrov
de døde.
Alle deres egne var gjenkjendt — paa én nær. Han
laa fremst i skytterlinjen med hele brystet maset istykker
av en granat. De fandt et brev paa ham; men det var
saa gjennembløtt av blod at ingen kunde læse det.
Maa-nen gik i det samme frem, og maanelyset faldt paa det
kridhvite ansigt.
Da var det en som hvisket: «Det er han!»
«Hvem?» spurtes der. .
«Han, den fremmede — han fra snelandet der langt
nord — han som sang igaar kveld.»
Der blev en høitidelig stilhet, og atter tok de hatten
av og foldet hænderne som kvelden før, og saa gik de frem
én for én og strøk den døde over haaret eller tok ham i
haanden til et sidste farvel og tak for igaar kveld. De
husket ikke mere krigens rædsler, tænkte ikke paa den
glimrende seier. For deres sjæl stod et andet billede, av
en stille nat med knitrende leirbaal, — en mægtig salme paa
et fremmed sprog, og en hær i bøn for fædrelandets sak.
Længe stod de hos den døde. Saa kom en frem med
Transvaals fiag. I det svøpte de ham ind og begrov ham;
ikke sammen med alle de andre, men ved den store sten
oppe i bakken, hvor han stod igaar kveld.
128. Gutten fra Lombardiet.
Det var en vakker junimorgen i aaret 1859, nogen faa
dage før det blodige slag ved Solferino, da franskmændene
Solferiuo, i Norditalieu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
