Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Fædrelandet - 128. Gutten fra Lombardiet. Av Edmondo de Amicis. Med billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et øieblik var der dyp stilliet. Saa vendte officeren sig
til sersjanten og sa: «Vi vil la sykebaaren kente ham.
Han er død som en soldat; soldatene skal begrave ham.
-Tilhest!»
Alle svingte sig i salen, og den lille lombarder laa
igjen alene.
Men nogen timer efter mottok den lille døde sin krigerære.
Ved solnedgang rykket hele den italienske forpostlinje
frem mot fienden, og paa samme sti som ryttertroppen hadde
fulgt om morgenen, kom nu marsjerende en hel bataljon
skarpskyttere, som faa dage før tappert hadde vætt
bak-kerne ved San Martino med sit blod. Soldatene hadde alt
hørt fortællingen om den lille lombarder for de forlot
leir-pladsen. Stien som bækken rislet langsmed, førte forbi
huset, nogen faa skridt borte. Da de første officerer saa
det lille lik som laa der ved roten av asken, dækket av
det trefarvede flag, hilste de ham med sabelen. Langs
bækken vokste fuldt av blomster. En av officerene plukket
et par og kastet til ham, og nu plukket alle skarpskytterne
blomster efter som de kom forbi, og kastet dem bort paa
den døde. Inden faa minuter var gutten dækket av blomster,
og officerer og soldater sendte ham sin hilsen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
