Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Natur og folkeliv - 2. Brødrene. Av Bj. Bjørnson. Med tegning av G. Wentzel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
gav sig, syntes Baard at Anders ikke husket hvor god
han ofte hadde været mot ham, endvidere at han var
den ældste, og uret kom over 30 daler. Anders fulgte
endnu med. Da satte Baard uret op i 40 daler med én
gang, og saa ikke længer paa broren; det var meget stilt.
i auktionsværelset, kun lensmanden nævnte rolig prisen.
Anders tænkte, der han stod, at hadde Baard raad til at
gi 40 daler, hadde ogsaa han, og undte ikke Baard ham
uret, fik han vel t a det; han bød over. Dette syntes
Baard var den største skam som nogensinde var hændt
ham; han bød 50 daler, og ganske sagte. Meget folk stod
omkring, og Anders tænkte at saaledes kunde ikke broren
haane ham i alles paahør, og bød over. Da lo Baard:
«100 daler, og mit brorskap paa kjøpet,» sa han, vendte
sig og gik ut av stuen. En stund efter kom én ut til
ham, mens han holdt paa at sale den hest han nys før
hadde kjøpt. «Uret er dit,» sa manden; «Anders gav sig.»
I samme stund Baard fik høre dette, for der som en
anger gjennem ham; han tænkte paa broren, og ikke paa
uret. Salen var lagt paa, men han stanset, med haanden
paa hesteryggen, uviss om han skulde ride. Da kom
meget folk ut, Anders imellem dem, og saasnart han fik
se broren staa borte ved den salede hest, visste han ikke
hvad Baard nu stod og tænkte paa, men skrek over til
ham: «Tak for uret, Baard! Du skal ikke se det gaa
den dag bror din skal træde dig i hælene!» — «Heller ikke
den dag jeg rider til gaards igjen,» svarte Baard, blek i
ansigtet, og svang sig til hest. Det hus de hadde bodd i
sammen med faren, betraadte ingen av dem mere.
Kort tid efter giftet Anders sig ind paa en
husmandsplads, men bad ikke Baard til bryllups. Baard var heller
ikke i kirken. Første aar Anders var gift, blev den eneste
ko han eide fundet død bortom den nordre stuevæg, hvor
den gik i tjor, og ingen skjønte hvad den var død av.
Flere uheld la sig til, og det gik til-atters for ham; men
værst blev det da lians laave midt paa vinteren brændte,,
og alt som i den var; ingen visste hvorledes ilden var
opkommet. «Dette har en gjort som vil mig ondt,» sa Anders,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
