Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Natur og folkeliv - 2. Brødrene. Av Bj. Bjørnson. Med tegning av G. Wentzel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjendte aapent for sig selv at Lan var for feig til at gaa
ind, derfor hadde han nu lagt en anden plan.
Avenaske-kop som stod i den krok han nctop forlot, tok han nogen
kulstykker til sig, fandt sig en tyrispik, gik op paa laaven,
lukket efter sig, og slog ild. Da han hadde faat spiken
tændt, lyste han op efter den nabb som Anders liængte
sin løgt paa naar han om morgenen tidlig kom for at treske.
Baard tok sit guldur op og liængte det fra sig paa nabben,
slukket saa sin spik og gik, og da var han saa lettet at
han sprang henover sneen som en unggut.
Dagen efter hørte han at laaven var nedbrændt samme
nat. Ventelig hadde gnister faldt av den spik som skulde
lyse ham mens han hængte fra sig uret.
Dette overvældet ham slik at han den dag blev
sittende som sylc, tok sin salmebok og sang, saa folk i huset
trodde her var noget galt paafærde. Men om kvelden gik
han ut; det var sterkt maaneskin; han gik til brorens
plads, grov efter i brandtomten — og fandt ganske rigtig
en liten sammensmeltet guldklump; det var uret.
Med den i næven var det han gik til broren hin kveld,
bad om fred og vilde forklare sig. Men- for er fortalt
hvordan det da gik.
En liten jente hadde set ham grave i brandtomten;
nogen gutter som gik til dans, hadde foregaaende
søndagskveld set ham gaa nedover mot pladsen;’ folkene i huset
forklarte om hvor underlig han var mandag, og da nu
alle visste at han og broren var bitre uvenner, blev det
meldt, og forhor optat. Ingen kunde paaføre ham noget,
men mistanken sat paa ham; han kunde nu mindre end
nogensinde nærme sig broren.
Anders hadde tænkt paa Baard da laaven brændte,
men ikke sagt det til nogen. Da han kvelden efter saa
ham, blek og forunderlig, træde ind i stuen, tænkte han
straks: Nu har angeren slaat ham, men for saadan
for-færdelig gjerning mot sin bror faar han ikke tilgivelse.
Siden hørte han om at folk hadde set ham gaa ned til
husene, samme kveld det brændte, og skjønt intet blev op-
Tyrispik: lysestikke. — Nabb: knag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
