Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Natur og folkeliv - 6. Soldater i skogbrand. Efter maleren Lars Jordets fortælling, ved Elling Holst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var det saart at tænke paa. Sinaaf uglene hadde vi set
flagre heit over branden, og ofte styrte sig ned igjen mot
rederne, som de ikke vilde forlate. En jerpe var blit
liggende stille paa redet, og Hoi ikke op. Det blev nok længe
til dei- kom fuglesang og dyreliv her igjen. — Det var rent
underlig nedenfor ryggen at se en bæk. Den likesom stjal
sig væk mellem de svidde trærøtter og st on ev. Den var
fuld av halvbræmlt kvas og støvet av sot og aske, og gjorde
det triste landskap endda tyngre og tristere. Men bak
Himmelmy r-aasen, litt øst for Øglekletten, stod røken truende
tilveirs. Det var dit vi skulde.
Før vi var halvveis, saa vi ilden bryte frem over
kammen paa aasen. Vi økte farten, og litt efter var vi fremme.
Men der var fuldt op av militær før. Gammelkarene var
kommet efter, og det var fjerde linjekompani vi traf her.
De hadde hugget «lines, og holdt netop paa at mote
bran-den med motvarme. De stak lyngen og mosegrunden i
brand. Og den var saa tør at det fænget med rivende
fart og voksende bredde. Oppe mot toppen møttes disse
vilde kræfter, styrtende mot liinanden i det forferdeligste
raseri. Jeg saa hvordan trær og vindfald blev loftet hoit
tilveirs av lufttrykket. Kvist og kvas hvirvlet rundt i
luften, og larmen var grufuld. Det var værre end et
torden veir.
At de fik stanset varmen her, var et mesterstykke.
Men saa stod de og, de kjække karene, og dirret i kroppen
av sprængtaket. Vi vilde ikke være kleinere vi heller, og
* fik snart vort at gjøre; for vestenfra kom en ny varme
rykkende frem.
Det var en tommervei et stykke fremme, hvor ilden
kanske kunde stanses. Den svære furuskogen mellem den
og bækken var værd mange tusen kroner, og varmen var
ikke langt unda. Vi op som én mand, og inde ved
tømmer-veien begyudte nu en liugging uten like. To og to mand
om hvert træ bortover. Knald og fald. Trær blev løftet
og-kastet til side; det var som om tusen armer var i bevægelse.
Gammelkarene: ældre soldater, til forskjel fra de yngste,
rekrutte ne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
