Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fra norgeshistorien - 34. Gamle norske byer. For læseboken av Tord Pedersen. Med billed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omkring, — til vern mot fienden. Her er store luftige
haller, hvor rikets heie herrer samler sig til gjestebud, her
er maalstuer, hvor der holdes raad, og herberger for de
mange mænd som baade i krig og fred færdes der.
Slik omtrent saa det ut i en norsk by i middelalderen.
Men hvordan var saa livet i en slik by? Det var i mange
stykker raat og vildt. Nordmændene deu gang var svære
til at drikke, — og værst var det i byene. Det var ingen
skam at vise sig drukken paa gaten; og nattevækterne satte
ikke fulde folk paa raadstuen, som miomstunder. De
fulgte dem pent hjem eller la dem ind i nærmeste gaard,
til de kora til sans og samling. Saa lempelig skulde de
fare frem med dem. I flere av vore byer var det
viukjel-derer eller et slags finere skjænkestuer; men ellers var det
mest øl folk drak; hjemmebrygget norsk ol og sterkt tysk
al; det var kanske ingen vare som der blev indført slik
rnængde av. Tyskerne hadde jo i de sidste aarhundreder
hele magten over bybandelen i Norge, og det tør nok hænde
at ølet hadde sin skyld i dette. For øl maatte folk ha.
Derfor sa den norske riksforstander Sigurd Jonssøn, da han
vilde fri Oslo og Tønsberg for tyskerne, at de skulde ut
av landet, selv om han skulde drikke vand alle sine
leve-dage. Men han fik ikke tyskerne ut av landet; — og
det er vel heller ikke trolig at han nøide sig med bare
vand siden-efter.
Med drik følger anden raaskap, især slagsinaal. Og
slagsmaal var det meget av; de endte ikke sjelden med
drap. Selv prester var med; ja det hændte en gaug i Bergen
at to prester slos i kirken mens menigheten saa paa.
Men om end mangt et menneskeliv gik med i disse
slagsmaal, saa var det dog ingenting mot de flokker som
faldt for pesten. I Nidaros var det bare én av de fire og
tyve prester ved domkirken som overlevde den sorte død.
I Bergen blev paa én dag, bare ved én kirke, jordet otti
lik, mellem dem fjorten prester. Men det var nok ikke saa
vel at sedeme blev bedre hos dem som levde igjen; ora
øst-landets byer vet vi at aldrig var drik og svir værre end
Maalstne (egeutlig: talestue)- raaclssal, forbaiidlingsmra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
