Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fra verdenshistorien - 42. Aleksander den store. Ved utg. Med billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(500—449 for Kristus); men de h;ir ogsaa lært os hvad indbyrdes strid
fører til, da de siden slos med hverandre. I nord for Grækenland
bodde Makedoniens kjække folk. Deres konge Filip drog nytte av denne
evindelige striden; lian hjalp den ene stat mot den andre — i
Græken-land var hver by en stat — til han kunde raa med dem alle. Saa lot
ban grækerne vælge sig til hærfører mot perserne. Selv kom han ikke
avsted, hati blev myrdet; men toget fik en høvding som horer til
verdenshistoriens største: Filips søn, Aleksander den store.
I. Slaget ved Granikos.
Filip hadde engang, fortælles der, kjøpt sig en kostbar
hest, som hette Bultéfalos; men den var saa vild at ingen
turde komme den nær. Da kastet Aleksander, Filips søn,
sig op paa ryggen av hesten og tæmte den. «Søk dig et
andet rike,» ropte faren, «mit er for litet for dig Is Og
det gjorde Aleksander. Han søkte sig et rike som var 50
ganger saa stort og mer end det. Han førte grækerne mot
perserkongen. Han red paa Bukefalos gjennem Asien og
la det under sig.
Med 30 000 mand tilfots og 5 000 ryttere drar lian over
til Lilleasien. Og straks i det første slaget viser han at
han er en ypperlig soldat. Det stod i aaret 334 ved
Granikos, en elv som løper ut i Marmarasjøen.
Perserne sat paa sine hester paa den anden side av
elven, færdige til at jage makedonerne uti igjen. Kongen
kom dit om kvelden, ventet ikke til morgendagen, men
kastet sig i elven, med rytterne efter sig. Hans hvite
hjelmbusk vaiet i den tætteste kamp. Han blev saaret i
skulderen av en persisk fyrste, men strakte ham til jorden.
Han fik et hugg over hjelmen av denne fyrstes bror, men
satte sit eget spyd dypt ind i brystet paa perseren. Nu
var der en som svinget sin sabel over kongens nakke;
uæste øieblik vilde han ligge død paa marken. Da blev
han frelst av Klitos, en av hans første officerer. Klitos
hug armen av paa perseren og gav ham dødsstøtet. Og
Aleksander vandt slaget. Næste dag var han rundt hos
dem som var saaret, saa efter hvad der feilte dem, og gav
raad. Selv holdt han mindetale over de dode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
