Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fra verdenshistorien - 42. Aleksander den store. Ved utg. Med billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke længer, hestehovene var avslitt. Og selv var de
med-tat efter 70 dages regnskyl. De var lei av at fare, og
vilde hjem. De vilde ikke ha dette regnet over sig en gang
til. Og nu liadde de ogsaa været otte aar paa hærfærd, det
lam do være nok, mente de.
Aleksander kaldte officerene sammen og talte længe
og vel med dem: «Nu har vi ikke langt igjen til Ganges,»
sa han, «og til havet; derfra kan vi komme til den persiske
bugt. Siden tar vi Afrika.* Først vilde ingen a vare.
Aleksander i kamp.
Endelig sa en gammel offieer: «Vi orker ikke længer; vi
vil hjem.» Aleksander forstod dem, og de fik sin vilje.
Han visste nok hvad de hadde døiet.
Men saa var han nu selv den som aldrig sparte
sig; altid gik han først i faren og i det tyngste slit.
Engang han seilte nedover en elv der borte, mens en
anden del av hæren marsjerte langs elvebredden, skulde
han ta en borg som laa ved elven. Borgen hadde sterke
murer, pileregnet faldt feet, ingen turdø ga a paa, Da
tok kongen en stige, kløv opover, svinget sig op paa mur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
