Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fra verdenshistorien - 42. Aleksander den store. Ved utg. Med billeder - 43. Biskop Basilius. Ved utg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
sig at den skulde være, med gater og torv. Men han
hadde ikke noget at tegne med. Saa lot kan soldatene
slaa mel ut, og saa tegnet han i det. Og fugler fra alle
verdens hjerner kom flyvende og spiste av melet og blev
mætte. Og da byen vokste til, saa kom folk farende,
likesom fuglene for, og søkte livsophold og blev rike. I de
første aarhundreder efter Kristi fødsel skal der ha været
en million mennesker. Men da hørte Aleksandria under
det nye uhyre rike som hadde tat de landene som Aleksander
engang raadde over; det blev ikke skapt av én mand, og
brast ikke i stykker da han gik bort; det bygde sig op
stykke for stykke i hundreder av aar, og blev staaende i
aarhundreder. Det var romernes rike. Ved utg.
43. Biskop Basilius.
Meget godt kunde en biskop gjøre, og myndig kunde
han være. Vi skal fortælle om en fra det fjerde
aar-hundred. Basilius hette han og var biskop i Cæsarea i
Kappadokia. «Det brød som du ikke spiser,» sa Basilius,
«tilhører den som sulter. De ktær som du ikke bærer,
tilhører den som er nøken. Det guld som du lægger til side,
er den fattiges penger.» Ved Cæsareas port reiste der sig
en hel by. Der var hvilested for de reisende, der var
gjestehus for de gamle; der var asyl for dem som var svake
og syke. Og midt imellem disse bygninger en stor kirke.
Mange ganger gav biskopen med egen haand den reisende
en læskedrik, eller forbandt den sykes saar, eller bøide sig
over den døendes hodepute for at motta hans bekjendelse.
Og naar han saa var færdig med sin runde, gik han op til
alteret og præket. Det han sa, var noksaa simpelt og
liketil; han talte gjerne om et eller andet som var hændt
den dag, og som alle de andre kjendte. Syv eller otte
ganger om aaret, naar det var inartyrernes fest, møtte folk
fra hele provinsen. Og Basilius snakket med dem alle,
og de spurte ham om alle ting. Siden skrev han til dem.
Vi har ikke mindre end halvfjerde hundrede breve fra
Basilius. Han skriver til de rike og bedet om om penger til
Kappaddkia: lnndwknp i Lilleasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
