Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fra verdenshistorien - 47. Korsfararsang. Efter et latinsk digt fra det tolvte aarh. ved utg. - 48. Den fremmede fugl. Efter Carl Snoilsky ved utg. Med tegning av Jac. Sømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kursets sterke
havding-merke
være hærens høirc haand!
Aldrig viker,
altid stiger
hvo som har den Helligaand.
Efter del gamle latinske di^t ved »lg.
48. Den fremmede fugl.
I 184R knm byhlepesten (svartedatien) til Florens. Fra Kvil-Europa nuadd
den ]■’ran krike og England, og derfra kom den til Nordeu (orakr, 1360
Mngnns Eriksson var da konge i Norge i>g Sverige.
Fattiggutten, stakkar, laa paa trappens sten;
ingen ven i verden, bave sorg og inén !
Aa, bvor varmt det vakre brune øiet bad! —
[Hcen. insren rortes i den store stad.
o ’ o
Alle kirkeklokker dypt og dæmpet klang;
der var sol og silke, orgelspil og sang.
Kjøbmandsbyen blomstrer, handelen har beld;
derfor er der bygget jnst et nyt kapel.
Stadens styresmænd i rødt fra top til taa,
bispen med sin stav og bispehuen paa,
svendene som svinset i de smale sko,
kvindeme som straalte bak sit slor og lo, —
endeløst var toget, aldrig er de talt.
Ind i kirken drog de; der var heit og svalt.
Fattiggutten liker sig paa trappen bedst;
livad har han at gjøre med de rikes fest?
Men fra liimlens skyer sank en liten fugl,
sank, som om den søkte ber hos gutten skjul;
lot sig villig ta og var saa træt og varm,
gjemte sig saa gjerne her ved guttens barm.
«Svale, du kan sagtens være glad i hu;
med din rappe vinge skyen kløver du;
i de vakre lande der hvor du var sidst,
er det ingen taarer, ingen nød og brist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
