Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fra verdenshistorien - 48. Den fremmede fugl. Efter Carl Snoilsky ved utg. Med tegning av Jac. Sømme - 49. Digerdøden. Av Verner von Heidenstam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næste sol raudt op; fra tusen læber lød:
£ Pesten er i Florens! Fly den sorte dødt»
Sorte død, hvis ofre er som havets sand,
kom paa svalevinger fra Ægyptens land.
Etter Carl Snoihki/ ved ut;/.
49. Digerdøden.
En morgen blev døren til kongssalen revet heftig
op. Og en munk slæpte sig ind og segnet ned paa
elgsdyrfelden. Der sat han og vagget. Kappen var i filler,
og skjegget langt som paa en eremit; men alle kjendte
ham: det var Asmundus, som liadde faret land og strand
rundt hele kongens rike, og som de hadde ventet aar
efter aar. Svendene sprang frem med et bæger vand,
men han viste det forskrækket fra sig. «Ogsaa vandet
er smittet,» stammet lian. «Bare sitte; bare en stunds
hvile. Jeg har været ute langs grænsen. Riket er endnu
større end jeg kunde drømme. Mørke vinteruker, livor
solen aldrig randt; lyse somrer, hvor solen brændte endnu
ved midnat; og saa kyster med berg og fjeld, hvor Ishavet
duret. Hvem har et slikt rike som du, kong Magnus, og
hvad har jeg ikke oplevd? Men kom mig ikke for nær!»
Saa hvisket han: «Pesten er i laudet. Pest-jenten danser
foran skarerne med blodrøde kinder. Og hvor hun soper
og soper utenfor en stue, der dør alle; og pest-gutten danser
ved siden av hende med sin rive, og hvor han raker, der
dor de fleste. Er det aander eller er de besatte? Jeg vet
ikke; men set dem har jeg. Pesten er her i byen alt!»
Han rynket panden og saa skarpt paa en av de smaa
terner. «Hvorfor sitter du saa ørkesløs, dn som er saa
ung?» lo han skarpt og reiste sig. «Du har pesten, vesle
jente; om tre dage er du svøpt. Pesten er i borgen!»
Han tok sin pose og sin opflisede stav og styrtet ut.
Da han kom ned til tiggerflokken, blottet han sin ryg
og hudflettet den med sit belte. Da pisket de sig de andre
ogsaa, og fulgte ham springende \it av byen. «Vi flyr!»
ropte lian, «men hvorhen? Nu straffes tusenaarig synd, og
der findes ikke længer noget fristed; i pavens by rækker ikke
kirkegaardene til engang. Jorden skjælver. Byene ramler.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
