Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. De unævntes saga - 54. Vetle-Lisbet. For læseboken av Hans E. Kinck. Med tegning av Jacob Sømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
steilen, sammen nied de andre, og tygge op igjen det som
det hadde fundet borti de fete græs-skdrerne opved
Svarta-berg; av og til bare stod kj æver ne stille, det knep øinene til
og saa utover det vesle tjernet bortenfor steilen og indover
brune hoifjeldet ined sneflekker i kloftene, som lyste rodt
naar solen kveldet tilhavs. — Aa, det var saa vondt at
mindes det!
Vetle-Lisbet skjov de smaa fletterne bak paa ryggen
og skottet op imot nuten. — Ja, nu skulde det sko! Det
fik ikke hjælpe hvad mor sa, at de skulde vente til lordag,
naar far og broren, han Store-Lars, kom nedenfra bygden
efter melkekløv. Hun vilde prøve alene, prøve at faa
lammet op fra Svartabergs-helleren; der maatte det ha sat
sig fast; for det svalt jo ilijel 0111 en drygde henger. Der
opunder var ikke andet end svart jord igjen; støt hadde
det staat i en skorfæste der, mest hver veke nu i sommer,
og gnaget av alt, græsroten med.
Men hun sa ingenting. — Og kjørne blev melket; og
lyse sommernatten kom; og mor sovnet under aaklæet.
Vetle-Lisbet smat stilt frem av sengen og ut i svalen,
strakte sig op efter to lange taug paa hjellen og trev den
vesle busalt-dunken borti peisen; og saa bar det opover
mot nuten.
Det tok til at lysne alt fra himmelen i nordøst. Det
dugget i græsset, og det skalv i morgendampen; og
rype-mor vaaknet og trillet skrærnt med ungeflokken over ur
og sten, og blev væk nedi vaat pors og blaabær-ris, som
blinket mot solen. — Aa, det var slik en fin morgen!
Og idag skulde vesle lammet faa salt!
Oppe paa Svartaberg stanset hun først, og saa ut over
blaa fjeldvand og brune myrer. Solen varmet alt, og stak
saa hun skygget med haanden. Det var galt ogsaa dette,
næsten; huri skulde ha sagt til mor før hun gik. — Ja
Stø il: stol. stul, sæter. — Heller: bcrghvælving. — Svalt,
av sAelte: sulte. — Dryge: bie, vente. — Skorfæste: bergskorte
hvor en hverken kan komme frem eller tilbake (gaa sig i berg).
Sva!: svalgang, forstne. — Hjell: balvloft; hykle. — Busaltdunk:
kjorel med salt til kreaturene. — Pors: et slags stor lyng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
