Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Fra norgeshistorien - 66. Februarmøtet paa Eidsvold. Med to billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det tilhørte Kristian Frcdriks kjæreste norske ven, Karsten
Anker. Paa jernverkets hovedgaard, en stor træbygning
som endnu staar, holdtes baade dette mote og senere det
store riksmøte.
Alle de lilsagte rak frem i lide paa det gode føre.
Enkelte av dem blev først kaldt ind i prinsens værelse for
al tale med ham i enrum. Ilan sa dem her sandheten
like ul: Norge var avstaat, men det var hans agt at verge
Eidsvoldsbygningcn.
landets selvslændighet. Han sa ogsaa at han mente han
hadde arve-ret til Norges krone. Ingen av disse
hæders-mæiul svek sit land. Alte som én negtet de hans arveret.
Alle som én sa de at han maalle vælges av folket, av dets
kaarne mændl. Ti nu raadde nordmændene for Norge.
Mest magt var det i professor Georg Sverdrups ord. Han
var av de allersidste som kom lil Eidsvold. Paa del sidste
eller næst-sidste skifte, forfæller Sverdrup selv, fik han lil
skyss-kar en gammel bonde, som spurte hvorfor der reisle
saa mange til prinsen paa Eidsvold, *De skal vei, kan
1 Dersom Kristian Fredrik ikke blev konge efter valg, men efter
arveret, mente de at det var uvisst om Norge lik nogen fri forfatning.
Og desuten hadde han jo ingen arveret, siden Fredrik den Gte hadde
Jest nordmieiidene fra deres troskaps-ed mot det danske kongehus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
