Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fædrelandshistoriske digte - 82. Terje Viken. Av Henrik Ibsen. Med to tegn. av Chr. Krohg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82. Terje Viken.
Der bodde en underlig graasprængt en
paa den ytterste nøkne ø; —
han gjorde vist intet menneske mén
hverken paa land eller sjø;
dog stundom gnistret hans øine
stygt —
helst mot urolig veir, —
og da mente folk at han var forrykt,
og da var det faa som uten frygt
koin Terje Viken nær.
Siden jeg saa ham en enkelt gang
han laa ved bryggen med fisk;
hans haar var hvitt, men han lo og
sang
og var som en ungdom frisk.
Til pikerne hadde han skjemtsommf
ord,
han spøkte med byens børn,
han svinget sydvesten og sprang
ombord,
saa heiste han fokken, og hjem
han Mr
i solskin, den gamle ørn.
Sydvest: regnhat av oljelerret.
ganger tyve, sekati.
NTu skal jeg fortælle hvad jeg har hør1
om Terje fra først til sidst,
og skulde det stundom falde litt tørt
saa er det dog sandt og visst;
jeg har det just ei fra lians egei
mund,
men vel fra hans nærmeste kreds, —
fra dem som stod hos i hans sidst*
stund,
og lukket hans eine i fredens hlund
da han døde heit op-i de tres.
Tres eller tresindatyve (dansk): tr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
