Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Natur og folkeliv. Digtning - 85. Ole Nordistuen. Av Bj. Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iler maatte Øivind le, skjønt hans sind ikke var tii
det. Men hos freidige mennesker staar frygten altid paa
grænsen av latter, og nu file han heldning til det sidste.
«Hvad ler du av?» spurte Ole kort og skarpt. — «Jeg?»
— «Ler du av mig?» — «Av dig?» Men hans eget svar gav
ham iatterlyst. Dette saa Ole, og blev aldeles rasende.
Baade Tore og Øivind vilde bote av med alvorlig
ansigt og bon om at gaa ind; inen det var tre aars harme
som sokte luft, og derfor var den ikke til at stanse, «Du
maa ikke tænlie at gjøre nav av mig,» begyndte lian; «jeg
gaar i lovlig erend, jeg sørger for mit barnebarns lykke,
saaledes som j e g forstaar den, og hvalp-ungers latter hindrer
mig ikke. En opdrager ikke jenter for at kaste dem ned i
den første husmandsplads som vil lukke op, og man styrer
ikke hus i fyrti aar for at levere alt sammen til den første
som narrer jenten. Datter min gik og skapte sig saa længe
til hun lik gifte sig med en fark, og han drak dem overende
begge to, og jeg maatte ta barnet og betale moroen; men
ikke skal det gaa datterdatter min paa samme maate,
naa vet du det! — Jeg skal sige dig, at saa sandt jeg
er Ole Nordistuen paa Heiegaardene, skal presten før
lyse til bryllups for huldrefolket oppe i Nordalsskogen end
lian skal slippe slike navn ned fra prækestolen som Marits
og dit, din julebukk! — Skal du Icanske gaa og skræmme
skikkelige friere fra gaarden, du? Ja, prøv paa at komme,
sua skal du faa slik en reise nedover bakkerne at skoene
skal staa bak efter dig som en røk. Din fliremikkel I Du
tror kanske jeg ikke vet hvad du tænker paa, baade du og
hun? Jo, I tænker at gamle Ole Nordistuen skal vende
mesen i veiret bortpaa kirkegaarden, og saa vil I trippe
frem til alteret. Nei, nu har jeg levd i 66 aar, — og jeg
skal bevise dig jeg, gut, at jeg skal leve saa I skal faa
bleksot av det begge tol Jeg skal gi dig det til, jeg, at du
skal faa lægge dig omkring liusvæggene som nysne og endda
ikke se kendes fotsaaler; for jeg sender hende ut av bygden,
jeg sender hende dit hun er tryg, saa kan du flakse om
her som en latterskrike og gifte dig med regn og
norden-vind. Og saa taler jeg ikke mere til dig; men nu vet du,
Roljicr.: Læsebok for folkeskolen. III. «RiksuiaalsutgaYe.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
