Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Norge i arbeide - 95. Guri Gropen. Efter Joh. Hirsch’s manuskript for læseboken, ved utg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Her saa Guri dagens lys; om moren var ldein, saa blev
datteren stor og sterk. Det var ikke længe før hun kunde
hjælpe til litt; og da mor trængte mest hjælp ute, blev
det snart her at Guri trivdes bedst. 10—12 aar gammel
var hun paafærde støt, helst ute, — og smaat om senn
gik hun liksom over fra moren til faren. Hun begyndte
med at hugge ved; saa blev hun med paa laaven og la frem
band til tresking eller oste draasen op i hørsaaldet for
faren, som skulde rense kornet; først i hørsaaldet, og senere,
naar draasen var kastet, det skinnende gule korn op i
meld-saaldet, hvor melden — det smaa svarte ugræsfrøet — randt
gjennem saaldets fine huller, og hvor aksstumper og
tistel-knup blev «fløtt* av. Selv om det ikke var saa koldt, hadde
faren altid en vott paa naar han meldsældet. Det gik
bedre med «fløtingen» da, for aks og tistelknup og slikt
fløt ovenpaa i saaldet, saa det blev skummet av med
haan-den. Det kaldtes at «fløte» kornet. Saa, naar kornet i
saaldet var færdig, maatte hun holde «hita» op, saa kornet
kunde heldes i. Det var ikke sækker av strie der oppe;
faren sydde korn-hit av saueskind, — to skind isammen, og
halsene blev bitens «mule» eller aapning. Den var trang,
saa det var et helt kunststykke at helde komet i uten
at spilde.
Da Guri var konfirmert, blev faren ogsaa veik og taalte
mindre end for. Saa blev det hun som inaatte gjøre det
meste. Hun tænkte ikke over det paa anden maate end
at det maatte gjores, og saa var det da ingen nærmere, ja
ingen anden til at gjøre det heller, end hun.
Om vinteren var hun baade i fjøs og paa laave, hug
ved, bar vand, vandlet foret til kyrne, stelte til sørpe i
sørpespandene, slog over kokende vand og lot den staa og
*soie» sig til om eftermiddagen. Det var under melkingen
at sørpen skulde brukes. De som melket mest, fik mel paa
Drauso (drose): korn som ikke er drøftet (rensket) eudda, Hor
saald {nv liære «11. hiele, bøle: rense): grovt saald, — Hit (att.
hiit): skindsæk. — Vandle (vaaudle): knyte hoi ssmmen til portioner.
— Søie: blote i varmt vand. — Sørpe gir man koen mens man
melker, for at gjøre del1 blid’ aaa at deu villig tgir ucd> melken-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
