Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Norge i arbeide - 95. Guri Gropen. Efter Joh. Hirsch’s manuskript for læseboken, ved utg. - 96. Heimreisi fraa sætri. Av Edvard Storm - 97. Fækaren i Gudbrandsdalen. Efter Joh. Hirsch’s manuskript for læseboken, ved utg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Det er lian som skal loise av mig naar tia blir,» sa hun.
«Han er son av søstersønnen til mor. Nogen nærmere har
jeg ikke. Han blir vel ikke saa eismal han, faar vi
vone.»
Det er sagaen om Guri Gropen. Ensom var hun selv,
inen hjem og velstand bygde hun i aasen — for dem som
kom efter. Efter Joh. Hirsclts manuskript for Iteseboken, ved ut(j.
96. Heimreisi fraa sætri.
Me hev gjort kva gjerast sktdde, ysta ost og kinna smør;
110 stend att aa klyvja øykin’, setja laas for sæterdør.
Korkje finst det meire føde her for heie hell for krist;
glad er me, me slepp aat bygd i, meire glad er kui visst.
Farvel, mark,somfenan gnaga, der eg gjætte mang ein gong;
far vel, skog, som ofte ljoma av min lur og tut og song!
Far vel, hulder, som der budde, flytt no du i selet inn:
vinters tid er ilt aa liggja ute baa for vér og vind.
Kom no alt her finst paa sætri, kom og fylg aat bygdi ned!
Heile gjordet 110 er rydjugt, opne stend no grind og led.
Skund dykk! folket ventar heime, buferdslefsa vil dei ha;
her er inkje meir aa gjera, — folk og fenad, lat oss gaa!
97. Fækaren i Gudbrandsdalen.
I. Frøhandelen.
Gudbrandsdalen er en mægtig da! med mange rike
bygder og mange sidedaler; snart smale — bare en rende
mellem to bratte fjeldvægger —, snart vider de sig ut med
slore gaardsgrænder. OTte er fjeldsiderne jordfyldt, især
solsiden, og her ligger ofte gaard i gaard helt fra
dal-bunden op til de nærmeste aasrygger. Lerskiferen i fjeldet
er noksaa los, forvitrer let og blir til muld,
I gamle, gamle dage, før menneskefot for her, var
dalen bare en stor isbræ, som rak like til Eidsvold; den
Eismal: ensom. — Vone: liaabe. — Heie (hedning) og krist
(kristen) vil lier sige: fæ og folk. — Tut eller atut: en kort lur.
— Buferdslefsa og buferdsgrant liorer med tit høitidskosten paa
buferdsdagen, uaur fieet skal flytte til eller fra sæteren.
Rolfscii.- LæsoboJj for folkeskolen. T1I. «Kiksmaalsuttfavo*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
