Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Norge i arbeide - 103. Fiskere. Av Johan Bojer. Med tegning av Th. Holmboe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De tre ældre sønner fortsatte at æte en god stund
inden de mumlet: *Hm!» Det betydde ja.
De fyrti aars fiskerliv hadde gjort den gamles ausigt
mørkt og furet som bark. Hans ryg lutet, men han aat
med en ihærdighet saa sveden perlet. Den ældste og den
yngste søn var smaa og undersætsige som faren. De to
mellemste svære kraftkarer og blonde. De fem svampete
næver lyste rødt hver gang de strakte sig hen til fatet
med skeen, og fiskeblod og slo var kun tørret av paa
buksen, saa restene endnu laa igjen, især om neglene.
Efter bordet tændte sønnene sine piper og gik i seng,
efter først at ha hængt de vaate klær op til tørring.
Sengene var brikser, den ene spikret fast over den anden
opad væggen. Da sønnene var kommet i seng, blev de
liggende og røke og spytte frem, hvor det traf sig. Faren
blev sittende overskrævs paa en kiste, med ryggen tæt op
til ovnen, som var han endnu ikke blit rigtig varm.
Endelig gik ogsaa han til ro, og lampen blev slukkket.
Ovnen glødet, og de vaate sjøklær stinket av sjø, sved og
fiskeslo. Ut paa natten var ovnen blit kold, og den
haarde frostnat gufset ind gjennem de utætte vægger.
Klærne, som hittil hadde dryppet, begyndte nu at speke
sammen og bli hvite av rim.
Men de fem karer snorket omkap, dødstrætte og tungt
arbeidende i drømme. De red høie bølger, de trak garn,
de skrek i søvne, — eller kanske de imellem saa en
gammel kone inde i ijorden som i vaar ventet fem karer
hjem.
Da de den næste dag skulde reise paa sjøen, blev den
gamle sittende i fuld hyre paa en kiste og holde den ene
haand bak paa ryggen.
To av sønnene var allerede nede ved baaten, og den
tredje slængle et garn paa akselen og gik ut, Gammelen lettet
paa sig for at følge med, men satte sig igjen.
«Er du daarlig, far?» sa yngste sønnen, som stod
igjen.
Briks (norsk ogsaa brisk): seng, («cstet til vieggen. — Speke
(ep*kja): ativfryee.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
