Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og brølle, og et par favner fra deres føltcr koin del hvile
havskum skyllende i tunger indovcr berget — og saa lil
bake igjen i mørket.
Der blev ikke sagt et ord. Først veil inidnalstid skrek
den gamle, saa heit at det kunde høres i stormen: «Du
faar gaa op og faa istand noget varmt du, Karl!»
En god stund efter slak han selv den blodige kniv i
sliren og ruslet opover berget. Inde blev han staaende
og holde de frosne hænder over varmen, mens is lagene
opover haandbakene linte, og fiskeblod og slo dryppet
ned paa ovnen og sydet. Snarl begyndle del ogsaa al
dryppe fra hans store, brune skjeg, hvor isfrynserne hang
tætle som i granbar. Del fok ogsaa tid inden sjøstøvlene
var lint saa pas op at de kunde brettes ned og trækkes
av. Slrømperne var frosne; men først da han endelig
hadde skiflel og stukket føtterne ind i de vældige trætøfler,
spurte han sønnen: «Er maten snart færdig? Det kunde
gjore godt at faa noget varml.» Han strøk sig træl over
den lave, furede pande og gjespet. Saa sank lian likesom
sammen og blev sittende med albuene mol knærne og
stirret hen i ovnen.
Døren gik op, og de tre ældre sønner kom tungt stam-
pende ind. Den kolde vinterluft slog ind gjennem døren
som en strøm av hvit røk, og de fire karers sjøhyrer gjorde
stuen hell kold.
Den yngste sønnen slog nu en gryte av varm, rykende
fiskesuppe op i el blikfat paa bordet. Siden bar han fisk
og poteter frem. Rummel var saa lite!, og gulvet saa fuldt
av kisler og alskens kopper, al de maalte skræve forsiglig
hen og sælte sig.
Da de endelig sat og aat ved den lille rykende tran-
lampe, var de for trælle til al sige noget. De bare aat.
En eneste gang løflel faren de rode øine op av falet og
sa: «Fortøide I baalen forsvarlig? Vi faar kanske storm inat.»
De tre ældre sønner fortsatte at æte en god stund,
inden de mumlet: «Hm!» Det betydde ja.
De fyrti aars liskerliv hadde gjort den gamles ansigt
mørkt og furet som bark. Hans ryg lutet, men hau nat
Slo (slog): fiskeinetmat. — Kop, lier: trækar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
