Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■ Feiler fem minutter paa halv tre, kaptein!»
«Naa saa bevare Vorherre skuten ... og en gammel
fordrukken skipper med!»
Han op paa dælcket, og jeg var da ikke sen i hælene
paa ham.
Der oppe var bare sjø til lovart og svarte natten. Alt i
ett tok vi lodskud, og kaptein Sivertsen kommanderte med
roperten. Vi krydset og var nu ved nogen skjær nordost
om Bispen, hvor sjøen vred sig mere forut. Vi var kommet
til det med seilpresset, at vi maatte enten forbi eller paa.
Det lyste netop i stripen av dagen, da brotsjøen kom og
feide skuten ren fra for til agter, støtterne,
skanseklæd-ningen, ruf, hytter, baater og alt opstaaendes, og fvldte
kahytten. Folkene som hev loddet, hadde set brottet i tide
og sprunget forut og surret sig, hvor de hadde de tykke
pullerter og bjelker i skanseklædningen at stole paa mot
bølgemagten.
Da brottet var gaat, blev der gjort klar ved læ anker
for at stagvende. Jeg hadde surret mig som de andre, og
tænkte paa at vi til slut hadde trælasten at flyte paa.
Jeg hørte gjennem roperten: «Klar til at vende! —
Hardt i læ! . . . La falde anker!» — Ankeret klirret
ut av klyset saa hastig at kjettingen ulte og skrek, og
gnistene føk som en lysning der forut. Der var røket
noget is tykker, eller den hadde stoppet, for det var som
vi pludselig grov hele forenden under, og i graalysningen
saa vi et grundbrot løfte sig med hvin og sus. Vi hugget
paany. Kjettingen løp et stykke til; grundbrottet vokste
og steg høiere end salingen.
Der var vist ingen som tvilte paa at det var hans
sidste stund! Jeg hørte rop og skrik, saa kaptein Sivertsen
kaste roperten, — det braket og knaket, og saa vet jeg
for min part ikke mere. Det var som jeg blev trakket
ned i en fos og saa med ett slængt op igjen. Hver hadde
Stag ven ile: vende ved at dreie op mot vinden; det er vanskelig
at utføre i dette tilfælde, derfor manøvren med ankeret. — Saling:
tvert over der hvor masten og stangen (mastens fortsættelse) er fæstet
til hinanden; her maa vel menes salingen nnder merset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
