- Project Runeberg -  Læsebok for folkeskolen / Del 5. Byutgave /
232

(1909-1912) Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lian var rakande fant. Ein ven hadde laant pengar av
lian, og no skulde han havt deim att, men dei kom ikkje.
Ikkje var det stort aa tena heller for ein som maatte bu
paa eit kalka kammers i eit ringt herbyrge for soldatar og
andre folk med liten vyrdnad. Tvo skuletimar um vika til
70 øyre, det vart inkje feitt.

Der sat han um dagarne, svolten og ulukkeleg, med eld
og glod i kropp og sjæl, med han dikta a-dur-konsert, det
fyrste støiTe tonediktet hans. Og all suti gav han til fela.
Ved soleglad-leite høyrdest tonarne gjenom det opne
vind-auga, og folk stana og lydde; for desse tonarne skyna alle,
daa soin sidan. Der var svart i den tronge gata kvar kveld.
Kann henda og at han hadde som ei von um at tonarne
hans skulde naa dei høgre samfunds-lag. For Ole Bull var
framsynt i so maate; han kjende paa seg kvar leidi gjekk.

Sjølve Malibran og Bériot var i Bologna paa denne
tid. Malibran ho song, og Bériot han spela.

Dette gode hovet vilde det vidgjetne spelelskar-samlaget
i Bologna nytta. Og det bad dei tvo venerne vera med til
ein konsert som samlaget vilde gjeva.

Alt var tilstelt, og konserten tillyst, men kunstfolk
kann vera lunute, dei. Fru Malibran fekk no vita at
spelelskar-samlaget ikkje gjorde storre æra paa ven hennar.
Det han skulde spela, var ikkje noko storre. Betalingi
for denne konserten var daa so fanteleg og — berre ei
«lieidersgaava». Ho var tykki, og sende Bériot med avbod:
ho er sjuk og kann ikkje syngja, og Bériot hev skamfera
handi, so hau vinn inkje spela.

Det var ei leid knipa. Sellskapet hadde fulla gode folk
sjølve i sitt orkester; men det hadde bode paa tvo store namn,
og det var fælande leidt aa narra folk soleis. Formannen,
markisen av Zampiéri, var reint utav seg. Men det var
sant, Bologna hadde sjolv ei vidgjeti dotter, som fulla kunde
syngja. Det var fru Colbran-.Rossini, kona aat den store
tonediktaren. Men kven skulde spela i staden for Bériot,
som gjekk der med handi i fatle?

Bériot (Beriå) viir en heromt fiolinspiller i Paris; han var gift mod
fru Malibran, etterat Siun var blit skilt fra sin forste mand. — Tyk kjen:
misfornoiet, furten. — llarki(s): markgreve. — Fatle: bærcbnand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:13:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lffrolfsen/5/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free