Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
som Mikel Angelo efter dennes sidste
Replik-styrtede ned i Maskineriet (se hans »Erindringer«,
IV, Side 8; Udtoget, Side 395); men ved hver
Forestilling fandt jeg ham staaende paa den
samme Plads som Tilskuer, og jeg stillede mig
hver Gang nogen Tid hen ved Siden af ham
for at faa nogle Ord af hans Mund, hvilke den
venlige Mand med det dejlige Ansigt heller
aldrig undlod at give mig — en Lykke, som
jeg hver Gang glædede mig til i Forvejen og
vel egentlig kunde takke min Fader for, der
havde fortalt Digteren, at der i mig opvoksede
en fuldblods Oehlenschlägerianer.
Saa snart jeg havde begyndt at læse (jeg
var nok over syv Aar, inden jeg kom saa vidt),
havde jeg hengivet mig til Oehlenschlägers
Poesi, hvoraf jeg snart kunde Meget udenad,
som jeg gik og reciterede for mig selv. Min
Fader ejede en udvalgt Bogsamling, paa en
2 eller 3000 Bind. Omtrent Halvparten var vel
theologisk eller historisk; Resten bestod af
engelske, tyske og danske Digterværker, og de
sidste gjennemstøvede jeg. Især følte jeg mig
lykkelig ved at gaa alene og undersøge disse
Skatte, naar min Fader var ude. Engang
opdagede jeg oven paa en af Reolerne Staffeldts
»Nye Digte« 1808, i hvis Læsning jeg fandt
stærkt Behag, skjønt jeg som en Elleve-,
Tolv-aarsdreng vist ikke forstod Meget af dem. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
