Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
jeg talte ikke til Nogen om dette Fund. Jeg
begreb nok, at min Fader havde lagt Rogen til
Side som ulæselig for os Børn, og desuden var
jeg en temmelig indesluttet Dreng, der
sædvanlig beholdt mine Følelser, mine Glæder og
Sorger hos mig selv. Især frygtede jeg meget
for at vække Nogens Latter over min
Uvidenhed ved at spørge om hvad jeg ikke forstod.
Efter min Søster Sofies hemmelige Forlovelse
i 1820 mærkede jeg meget snart, hvad der var
i Gjærde med den nye Husven, men talte ikke
et Ord derom; og da Forlovelsen et Par Aar
efter blev deklareret, og man spurgte mig, om
jeg ikke havde mærket Uraad, benegtede jeg
dette aldeles, men undrede mig øjeblikkelig selv
over min Benegtelse.
Mangen Søndag Formiddag vandrede jeg
med min Søster Hedevig ved Sommertid til
Frederiksberg, hvor vi besøgte Oehlenschlägers
Fader paa Slottet og laante Nøglen til
Søndermarken, som den Gang ikke var almentilgængelig.
Den gamle Slotsforvalter viste sig meget venlig
og elskværdig mod os, men var noget stereotyp
i sine Udladelser, saaledes hørte jeg ikke faa
Gange den skjæmtsomme Ytring af ham: »Jeres
Fader kan sagtens være glad, som har saadanne
rare Børn; men hvad skal jeg stakkels Gamle
sige, hvis eneste Søn ikke gjør Andet end digte
og lyve?« I første Akts anden Scene af Synge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
