Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 41 —
miste livet, efter først at bli fotograferet i tre
bedaarende stillinger sammen med sin unge herskerinde.
Men Søli og Moll er altsaa fremdeles hos os og
blir tykkere og tykkere og mere velnæret for liver dag
som gaar, mens de paa samme tid blir mere og mere
forkjælede.
Men stakkars dyr, jeg synes næsten synd paa dem,
for de faar aldrig ro hverken for mad eller for kjærtegn.
Har de vel lagt sig til ro, faar en af smaapigerne et
anfald af kjærlighed, fordi de indtager en saa uforlignelig
søt stilling i søvnen; og saa maa det arme dyr kvæles
af kjærlighed, eller sættes paa hodet i en melkeskaal,
endda det er saa mæt før, at det er færdig at sprække
og intet andet begjærer end at faa sove i ro som
en stok.
Dygtig grætne er de begge imellem og klorer
smaapigerne op, saa de har katteklor paa kryds og tvers
allesteder; men dette skjuler de saa godt de kan for
mig, fortæller aldrig om deres gale streger, men
forkynder liøit og lydelig, naar pusene er i saa godt humør,
at de „maler" eller „spinder", saa det høres over syv
kongeriger, pleier de gjerne at si.
Allermest stas blev der dog gjort af dem en jul,
da familiens erke-dyreskjønner, tante Antonie, var her
paa besøg; for hun paastod, at mage til fin katterace
havde hun aldrig set! De var mindst af greveligt
katte-blod. Efter sin hjemkomst skrev hun til smaapigerne:
„Hils de deilige pusene; jeg glemmer dem aldrig! Da
jeg kom hjem og fik se vor gamle pus igjen, sa jeg;
Naa — saa stor og styg og grov er altsaa du!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
