Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 42 —
Efter dette er det fastslaat, at der simpelthen ikke
findes mage til vore katter. Det er bare jeg, som i
bitre og hemmelige stunder undres paa, om det ikke er
med vore katter, som med „Keiserens nye klæder" —
tænk om de alligevel var ganske almindelige katter?
Men da, naar jeg nævner dette, opløfter smaapigerne
igjen sit tækkelige ramaskrig og siger, at Søll ialfald er
en forhekset prins! Og om onkel — de nævner ham
ved navn, men det tør ikke jeg gjøre — som synes
katter er værre end pesten, kom her og kyssed Søll tre
gange — hvis dette vidunderlige og utænkelige hændte
— saa vilde Søll bli til en prins! —
Næst efter kattene er det hønsene, som der blir gjort
mest stas af her paa gaarden, faar jeg vel sige; havde
jeg sagt lier i huset, saa vilde du kanske trod, at
hønsene ogsaa havde sit tilhold inde i vore stuer, og at der
var opsat sovesofaer — nei, jeg mente naturligvis
sove-pinder til dem der. Fuldt saa gemytligt gaar det nu
ikke for sig; men denne mulighed ligger vel ikke saa
fjern at tænke sig, siden en ung dame, som var hos os
et aar, sa, at hun syntes bare det mangled, at vi havde
hver vor høne paa fanget allesammen, naar vi sad
tilbords og spiste. De er nemlig saa tamme vore høns,
at de lar sig stryge og klappe som hunder eller katter;
og naar de skal spise, sætter de sig op i fanget paa en
af smaapigerne, som helst gir dem mad paa denne
maade; naar saa maaltidet er endt, tørrer de gemytlig
nebbet af paa deres forklæder.
At de ogsaa af og til, naar vi om vinteren er i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
